Wojtek Blecharz/Rei Nakamura: Concerto for Piano and Wireless Speakers
KoncertKirken
10. juni 21.30
Program
Wojtek Blecharz: Concerto for piano and wireless speakers
Rei Nakamura - piano
Wojtek Blecharz - conductor
Koncert for klaver og trådløse højttalere er det seneste eksempel på den polske komponist Wojtek Blecharz' vedvarende interesse for sonisk mangfoldighed. Koncerten, der er dirigeret af komponisten selv og fremført af den japanskfødte pianist Rei Nakamura, er kendetegnet ved en slående stilistisk variation, der spænder fra hypnotisk, ambient-lignende synergi mellem klaveret og højttalerne til klaverets stærkt fysiske og virtuose dominans over det ekspanderende, elektroniske akkompagnement. Publikum kan bevæge sig frit rundt, sidde eller lægge sig under forestillingen og bliver endda i visse øjeblikke opfordret til at flytte rundt på højtalerne og lade dem vandre fra hånd til hånd. På den måde bliver en del af ansvaret for koncerten lagt i hænderne på tilhørerne, der er med til at skabe et nyt forhold mellem kunstner og publikum.
Ved at erstatte orkestret med små elektroniske enheder, et set-up som komponisten sammenligner med en lydhave, beskæftiger Koncert for klaver og trådløse højttalere sig indirekte med både den industrielle og den digitale revolution. Den første revolution muliggjorde masseproduktion af musikinstrumenter og skabelsen af store homogene orkestre, hvorimod den anden gav mulighed for digital masselagring – og øjeblikkelig spilbarhed – af lyde. Men på trods af sin digitale karakter er koncerten et dybt sanseligt værk, hvor publikum kan røre ved højttalerne og på den måde helt fysisk mærke lydens blide vibrationer. Ligeledes henvender dirigenten sig direkte til lytterne og tilbyder korte ASMR-behandlinger udført med to højttalere, der holdes tæt på lytterens hoved og ører samt kommer i direkte berøring med deres krop. Stykkets varighed er 60 minutter.
Foto: Kristof Lemp
Spillested
KoncertKirken
Blågårds Pl. 6A 2200 København
> Se kortKunstnere
Woytek Blecharz (1981)
Polsk komponist, der omdefinerer det traditionelle koncertformat og foreslår forskellige relationer mellem lytter, beskuer og lyd. Uddannet fra Frederic Chopin Music Academy i Warszawa i 2006 og fik en ph.d. ved University of California San Diego i 2015.
Rei Nakamura
Tyskbaseret pianist og performer, som kombinerer klassisk klaver med elektronik, multimedie-, video- og performancekunst. Nakamura finder paralleller og associationer mellem forskellige genrer og kunstarter uden at bekymre sig om grænserne mellem dem.