NJYD X Sophia Sagaradze: Beyond Lines - Klang Festival Copenhagen Experimental Music Menu

NJYD X Sophia Sagaradze: Beyond Lines

Køb Billetter

Program

Sophia Sagaradze: BEYOND Lines (uropf.)

Bemærk, at denne billet kun giver adgang til denne koncert.

BEYOND Lines er en multimediekomposition af den georgiske komponist Sophia Sagaradze. Her er tale om en performance for NJYD-kvartettens fire musikere, live elektronik og lys, hvor selve lysene får en rolle, der ligner en performers, og hvor musikerne interagerer med elementer af installation. Værket udforsker den vanskelige proces, det er at ødelægge stereotyper, undertrykke dominerende kommandoer inde i én selv og i sidste ende nå frem til en større selvforståelse. I en proces, der ligner dødens og genfødslens, reflekterer værket over den kontinuerlige, endeløse cyklus af genopdagelse af indre sandheder, som er nødvendig for til sidst at finde frihed.

 


Støtte

Støttet af Dansk Komponist Forening & KODA Kultur, og Statens Kunstfond.

Spillested

Huset-KBH

Rådhusstræde 13 1466 København K

> Se kort

Kunstnere

Sophia Sagaradze

Georgisk komponist med base i København. I øjeblikket fokuserer hendes kunstneriske arbejde på multikanalelektronik, lydens rumlighed, interaktive installationer og multidisciplinære performances. I 2022 modtog hun talentprisen fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Fond.

NJYD

Dansk kvartet, der siden deres begyndelse i 2014 har fremført nye kompositioner på en relevant og fængslende måde. Den utraditionelle besætning – fløjte, saxofon, guitar, percussion – skaber nye lyde og er grundlaget for eksperimenter, der fører til udvikling af spændende nye oplevelser.