Joss Smith/Ensemble Transduct: All things are to be left incompl... - Klang Festival Copenhagen Experimental Music Menu

Joss Smith/Ensemble Transduct: All things are to be left incompl...

Køb Billetter

all things are to be left incompl... er et performanceværk af den walisiske komponist Joss Smith og Ensemble Transduct. Fire musikere omgiver en lysende rød boks. Boksen spiller musik for musikerne, og de spiller musik for kassen. Uanset hvor langt musikerne er nået at komme med deres optræden, skal de stoppe, når først boksen overdøver deres spil. Ved at udnytte den spænding, der udspringer fra forventningen om en musikalsk forhindring, der kan komme når som helst, bringer all things are to be left incompl... skønheden frem i det forbigående. Selv i en situation, hvor alt materiale har en kort levetid, er der måske stadig plads til udvikling eller overraskelse?

Som komponist er Joss Smith især interesseret i at udfordre forventninger, opfattelser og traditionelle kompositoriske forløb. I sit arbejde, der både omfatter instrumentelle- og multimedieværker, er en sammenhængende faktor et fokus på at opbygge spændinger ved hjælp af små ændringer. Ensemble Transduct arbejder i krydsfeltet mellem musik, teater og multimediekunst med en forkærlighed for det absurde. Alle disse elementer – især udfordringen af forventninger, spændingen og det absurde – er essentielle faktorer i all things are to be left incompl... – et stykke, der omfavner og fejrer det flygtige.

Støttet af:

Dansk Komponistforening, KODA Kultur and Statens Kunstfond. 

Bestilt af Klang Festival

Foto: Alexander Banck-Petersen

Spillested

Musikhuset København

Vesterbrogade 59 1620 København V

> Se kort

Kunstnere

Joss Smith (1993)

Joss Smith er en walisisk komponist og performer, som skriver både instrumental- og multimedieværker. Hans arbejde er forbundet med et fokus på opfattelsen af små ændringer for at opbygge spænding og undergrave kompositoriske baner.

Ensemble Transduct

Ensemble dedikeret til de mærkeligste og mest eventyrlige former for musikkunst. Ensemblet arbejder i grænselandet mellem musik, performance og multimediekunst, ofte med et strejf af absurditet.