BørneKlang i Krudttønden | Hybrid Hand Drum workshop
Krudttønden
25. april 12.30 & 15.30
Program
Casper Preisler: Hybrid Hand Drum workshop
OBS: Billetten giver også adgang til "Godnat du klare Stjærne" koncerten kl. 14.30.
Om Workshoppen
I denne workshop bygger deltagerne deres egen hybridtromme. Denne hybridtromme er et instrument der kombinerer rigtig akustisk lyd med elektronisk klang skabt gennem den klassiske Karplus-Strong fysiske modellering. Undervejs bliver deltagerne guidet igennem, hvordan trommens dele fungerer, hvad elektronikken gør, og hvordan kode og lyd hænger sammen på en håndgribelig og legende måde.
Workshoppen starter med at den færdige tromme bliver demonstreret, hvorefter vi trin for trin samler instrumentet med simple værktøjer. Mens vi bygger, bliver teorien forklaret i øjenhøjde, som f.eks. hvordan en kontaktmikrofon egentlig opfanger vibrationer. Til sidst tester deltagerne deres egen tromme med en lille højtaler og får oplevelsen af at have skabt et helt personligt instrument.
Om underviseren
Casper Preisler arbejder med lydteknologi, interaktive instrumenter og kunstneriske lydprojekter, og udvikler egne hybride instrumenter, hvor akustik og digital lyd smelter sammen. Casper studerer Sound and Music Computing, har en baggrund i musikproduktion, DJ'ing og dans og er uddannet elektroingeniør.
Du kan enten købe billet til workshoppen kl. 12.30 eller kl. 14.30
Workshoppen varer halvanden time og der er 8 pladser pr. workshop.
Spillested
Krudttønden
Serridslevvej 2 2100 Københvan Ø
> Se kort