UPDATE:... om Corona: Føl dig tryg på KLANG

26/10 2020

Du skal altid føle dig tryk når du besøger KLANG-Festival!

Her på siden kan du løbende holde dig orienteret over hvad KLANG gør for at overholde myndighedernes anbefalinger til musikarrangører og hvordan du som publikum kan hjælpe os med at skabe trygge rammer.

Danmark oplever i øjeblikket en voksende samfundssmitte med corona virus. Derfor har myndighederne fra 26. oktober indført skærpede retningslinjer og bl.a. nedsat forsamlingsloftet til 10 personer som dog ikke gælde bl.a. koncerter med siddende publikum.

Tryghed og sikkerhed for vores publikum, frivillige, kunstnere og ansatte har højeste prioritet for os. Derfor kan du være sikker på, at myndighedernes retningslinjer og regler bliver overholdt til vores koncerter. Vi følger situationen og justerer løbende efter gældende regler.

Hvad betyder det for dig som koncertgæst?


Krav om mundbind/visir: Du skal have mundbind eller visir på, når ankommer, står i kø, bevæger dig rundt, går i baren eller på toilettet. Kun når du sidder ned, må du tage dit mundbind eller visir af.


Kom i god tid: Vi opfordrer alle til at komme i god tid inden koncertstart, således at vi kan undgå kødannelser, og så vi på sikker vis kan få publikum placeret i salen. Dørene åbner ca. 30 minutter inden koncertstart.


Faste pladser: Ved ankomst, får du anvist en plads af personalet. Denne plads er din faste plads under hele koncerten. Skal du opleve koncerten sammen med venner, kæreste eller andre, som du gerne vil sidde ved siden af, så bedes I ankomme samtidigt.


Betalingsmuligheder i billetsalg og bar: For at dæmpe smitterisikoen, opfordrer vi til, at du betaler med MobilePay eller kreditkort, i stedet for kontant.


Køb billetter i forsalg: Vi opfordrer til, at du køber billetter i forsalg da der er begrænset kapacitet til koncerterne, og for at undgå kødannelse ved indgangen. Billetter kan købes via billetlink på de enkelte koncertsider Skal du afsted med venner, kæreste eller andre du gerne vil sidde ved siden af, så bedes I bestille billetter samlet, og ankomme samtidigt.

Hvordan forholder Klang sig til corona?


Vi sørger for:
• Håndsprit i store mængder
• Afstandslinjer i områder, hvor der kan opstå kødannelser – fx ved billettjek, bar og toilet
• Øget rengøring og udluftning
• Afspritning af kontaktpunkter før, under og efter koncerter
• Personale, der hjælper publikum med at følge retningslinjerne og reglerne

Vi forventer, at alle hjælper med at skabe tryghed og sikkerhed ved koncerterne. Dette gør vi fælles ved at:
• Følge anvisninger fra Klangs personale
• Undgå unødigt ophold i områder udenfor koncertsalen – fx foyer, bar og gangområder
• Holde afstand til andre publikummer, personale og kunstnere
• Spritte hænder af jævnligt
• Blive hjemme, hvis man føler sig syg eller har symptomer på sygdom

Har du spørgsmål? Skriv til noah@klang.dk

Program