Tak for i år!

15/6 2021

Efter endnu en lang, landsdækkende nedlukning fik KLANG lov til at være blandt de første der kunne arrangere koncerter igen. I maj og juni fik vi muligheden for at gennemføre 10 spændene dage med omkring 30 koncerter, forestillinger og arrangementer.

Årets festival – ligesom sidste års – har været ramt af nogle aflysninger og særlige udfordringer på grund af Covid-19 pandemien. Vi er dog meget glade for at vi ikke måtte aflyse samt rykke hele festivalen et halvt år frem i tiden – ligesom i sidste år.
Pandemien har ikke sat en stopper for kunsten og vi har endnu en gang fået stor opbakning og støtte af vores publikummer og kunstnere. Det er en stor glæde i at se, hvor meget det betyder at kunne mødes til koncert og lytte til helt nyskrevet musik.

KLANG 2021 har båret præg af mere simplicitet og fokus på danske ensembler og på solister. Men publikum kunne også nyde koncerter med internationale kunstnere som Anna D’Errico & Jonas Olsson, der præsenterede Salvatore Sciarrinos samlede klaverværker, Rei Nakamura der gav et avanceret program for piano og elektronik, Bára Gísladóttir, der uropførte sin nye plade ”Hiber”, m.fl.  - LENsemble fra Litauen var den eneste udenlandske ensemble, der kunne deltage i år. Så ekstra stor tak til dem! 

Også en kæmpe tak til vores danske ensembler og solister, eksempelvis Ars Nova & Messiaen Quartet, Det Kongelige Livgarde Musikkorps og – ikke mindst – Athelas Sinfonietta og Esbjerg Ensemble. Desuden har KLANG i år samarbejde med Léonie Sonnings Musikpris, der tildeltes koreanske Unsuk Chin. Fire koncerter blev præsenteret i samarbejde med DR Koncerthus, Den Sorte Diamant og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

KLANG vil rette en kæmpe tak til alle publikummer, kunstnere, samarbejdspartnere og medarbejdere - for at opleve koncerterne, for jeres engagement og for at trodse en ekstraordinær svær tid.

Vi siger tak og farvel for i år og vi glæder os allerede til næste års festival. Den ligger lidt senere end sædvanlig, nærmere bestemt d. 9-19 juni 2022. Velkommen da!

Med venlig hilsen,

Christian Winther Christensen & Filip Melo

Program