Jeppe Ernst: 9 tavse sange om køn og kontrol

11/5 2021

Komponist Jeppe Ernst er tilbage på KLANG Festival med uropførelsen af Sakramente (Natsange) hvor tre slagtøjsspillere spiller på en nøgen kvindes krop. Koncerten finder sted mandag d. 31. maj kl. 22.00 i Koncertkirken.

Jeppe Ernst er kendt som en af de mest originale stemmer i det danske komponistmiljø. Hans nye værk Sakramente (Natsange) er en cyklus på 9 ”sange”, som er helt tavse. Ernst foresætter her sit arbejde med at komponere for følesansen, brug af religiøse konnotationer og ritualistiske elementer. I 2013 komponerede Jeppe Ernst Rekviem – Del I: Den fysiske behandling, hvor tre kvindelige performere spillede på en nøgen mands krop ved at berøre, slikke og kysse ham ud fra et indøvet partitur. Ernst nye værk Sakramente (Natsange) har en identisk opstilling, men med omvendt fortegn; her spiller tre mænd på en nøgen kvindekrop. Jeppe Ernst fortæller om værket:

Jeg er generelt meget interesseret i magtstrukturer, og da værket, og cyklussen i sin helhed, er skrevet for, hvad jeg kalder, 'ikke-fysisk berøring' og fysisk berøring kommer stykket også automatisk til at centrere sig om forholdet mellem afstand og nærhed.

Som bekendt kan der ligge en mindst lige så stor magt og kontrol i den ikke fysiske kontakt. Ikke-fysisk berøring kan jeg bedst beskrive som en berøring af den ikke fysisk tilstedeværende krop foran musikeren; det er altså den enkelte musikers forestilling af en krop over for sig. Værkets første og sidste del (den ikke-fysiske berøring) fokuserer således på kvindens position til de tre mænd omkring hende: Hvem står foran hende, hvem står bag hende; hvem ser hun på, hvem ser på hende?

Fysisk berøring, altså reel 'normal' berøring udforskes i værkets midterste del, hvor jeg er meget optaget af håndens anatomi og berøringens vekslende magt funktioner, hvordan hånden på samme tid kan udgøre det mest nænsomme kærligheds-redskab og et mordvåben.

Ernst ser ikke sig selv som en politisk kunstner, og han understrejer at værket ikke er et kønspolitisk statement. Men han arbejder bevidst med de konnotationer som opstår via vores fælles forforståelse af forholdet mellem kønnene:

Sakramente (Natsange) har undertitlen Portræt af en kvindelig Kristus og kan ses som et feministisk værk skrevet af en ikke-feminist. Jeg anser ikke mig selv for feminist, da jeg ikke føler behov for at definere mig selv som repræsentant for noget så selvfølgeligt som kvinders rettigheder. Værket er et forsøg på, i ligestillingens navn, at 'ophæve' kvindens rolle, det bibelske kvindesyn, fra den empatisk lidende til den fysisk lidende: Som det mandlige legeme blev ydmyget og helliggjort, må kvindens legeme ydmyges og helliggøres.”

Ernst skaber denne effekt ved at komponerer minutiøse strengt kontrollerede bevægelser, og selvom han ikke skriver værker for traditionelle instrumenter, komponerer han stadig sine værker som partiturmusik. Dette har ført ham til sin helt egen måde at bruge nodesystemerne på.

"Det eneste "nye" ved den måde jeg arbejder med noder på er, at jeg får nodelinjerne til at betyde noget andet end ambitus eksempelvis. Når jeg arbejder med berøring, er jeg de seneste år begyndt at inddele den pågældende legemsdel i nodelinjer.



"På den måde kan f.eks. en arm inddeles i fem nodelinjer: 1.linje: Fingerspidsen; 2. linje: Fingerleddet; 3. linje: Håndled; 4. linje: Albue; 5. linje: Skulder. 
Derudover bruger jeg forskellige nodehoveder til at definere, hvordan hånden er formet og hvorvidt musikeren skal slå, klemme eller berøre den pågældende legemsdel. 

"Grunden til jeg skriver min musik ned i et partitur, er fordi jeg ikke rigtig ved, hvad jeg ellers skulle gøre. Det er det eneste redskab jeg kender, og da jeg elsker at arbejde med partitur som format, ville det virke unødvendigt og dumt at forlade det.”

Koncerten finder sted 31/5 kl. 22.00 i KoncertKirken. Læs mere om koncerten og køb billetter her.

Jeppe Ernst vandt i 2017 Pelle Prisen - KLANG Festivals pris til unge kunstnerer. Læs mere om Jeppe Ernst 
 

Program