Interview med dramatiker Jokum Rohde

27/5 2023

Når Athelas Sinfonietta åbner Klang Festival d. 1. juni er det med en uropførelse af dramatiker/librettist Jokum Rohdes musikværk om den hemmelige, underjordiske by Almænsk.
Vi stillede ham et par spørgsmål om værket.

Hvordan ville du beskrive Almænsk?

Jeg vil beskrive Almænsk som et actiondrama om ungdommens kilde, om udødelighedens forbandelse og den vestlige civilisations stranding i sin egen teknologiske hastighed, jvf Virilio og dromologiens første lov. I sidste ende er Almænsk endnu et livtag med de grundlæggende spørgsmål: Hvad er tid? Hvad er det at være dødelig?

Hvornår begyndte du at skrive dette stykke?

Almænsk påbegyndte jeg i den varme sommer 2022. Forberedelserne spreder sig over flere perioder i de foregående fire fem år.

Hvilke værker har inspireret Almænsk?

Jeg er en flittig læser af 1800-tals ekspeditioner, det være sig til Afrika, sydamerikas jungler eller de iskolde poler. Stanley, Emin Pascha, Fawcett, Speke og Burton, Scott, Jens Munk, Shackleton, Knud Rasmussen, Darwin og Wallace. Lige så snart der i en rejseoptegnelse står noget i nærheden af, Vi lagde ud fra København den og den dag og ankom måneden efter til ... må jeg ganske simpelt læse rejsen til ende. Denne kulørte litteratur har jeg egentlig aldrig importeret direkte ind i mit eget forfatterskab, i hvert fald ikke så oplagt som med Almænsk. Med hensyn til deciderede kunst-værker som jeg har brugt til monologen, står sangen Blackstar af Bowie klart frem. Og Kursk af Sort Sol. Den monumentalitet som sangeren Steen Jørgensen frembringer her.

Hvordan placerer Almænsk sig i relation til dine tidligere værker?

Komponist Rune Glerup var i sin tid meget optaget af mit retssalsdrama Pinocchios Aske, der havde sin urpremiere på Stærekassen i midtnullerne. I vores indledende samtaler om vores projekt efterlyste Rune kvaliteter fra dette skuespil, som jeg forstod som noget med et gammelt ramponeret Europa, noget underholdende og tilgængeligt, som retssalsdramaer jo er - samt noget der gik ind i, hmm, en slags teatervirkelighed der ligger på bunden af en drøm.  Skønhed og skrøbelig kausalitet. Det tog jeg med mig i mine forberedelser til Almænsk.

Hvordan ville du beskrive samarbejdet med komponist Rune Glerup?

Rune Glerup og jeg søsatte vores projekt helt tilbage i 2017, så hvis jeg skal beskrive vores samarbejde med få ord, ville det være, udholdenhed, idealisme, gensidig respekt.

Almænsk bliver beskrevet som en økokatastrofedrama – Hvad synes du om betegnelsen og ville man kunne beskrive Almænsk som en fortælling om vores tid.

Almænsk er også et økokatastrofe-drama, uden tvivl. Og et portræt af kolonialisme, folkedrab, alt sammen begået for at holde ungdommens kilde tilgængelig for lukkede vestlige interesser. Og Almænsk munder ud i en fremtids-teknologi hvor de unge maskiner stiller sig til doms over det gamle kød. Men først og fremmest syns jeg Almænsk omhandler vores forhold til tiden og til døden, og de skrækkelige gerninger og de skrækkelige tanker, der forbinder sig til disse konstanter. Hvorledes livets og globens terra incognita er blevet til en ørken inden i os. Så, jo, der er da nok en henvendelse til vores tid i Almænsk.

På hvilken måde har din skriveproces ændret sig i løbet af din tid, som dramatiker?

Med hensyn til dramatiker-gerningen har jeg faktisk 30 års jubilæum i år. Over de tredive år er jeg blevet mere velovervejet, lineær, dominerende. Heldigvis er der på det seneste dukket samarbejdspartnere op såsom skuespilleren Morten Burian og her komponist Rune Glerup, der efterlyser nogle ældre formater og skuespil hos mig, som dem de så fra min hånd i 1990´erne og 00´erne. Denne efterlysning af et indre fantom i min bevidsthed har foreløbigt frembragt Skyggernes Museum og Almænsk, der betjener sig af nogle mere drømmende, lyriske og visuelle kvaliteter, kombineret med min erfaring med genre og komposition. Det er ikke oplagt at bede sig selv om at skrive som man gjorde engang, men når andre italesætter det, tør jeg godt åbne nogle af de gamle knirkende døre til Heimdalsgade og Kongstad.

Hvad håber du at publikummet tager med fra dette stykke?

Jeg håber publikum føler de er på en rejse i Almænsk: Teater og musik som en portal til en anden tid og et andet dig.