Foto: Malthe Folke Ivarsson

Lydarkitektur i Operaens foyer

Ancestral Modernism: Xenakis, Mytologi & Arkitektur

Den Kongelige Opera

10/6 2023, 16:00

Ekvipagemestervej 10, 1438 København K

Billetter

UDSOLGT

Æren af at være hele verdens arkitekturhovedstad tilfalder i år København. Der findes næppe en bedre lejlighed til at opføre et af komponisten, arkitekten, matematikeren, musikteoretikeren og computermusikpioneren Iannis Xenakis' allermest arkitektoniske værker: Det epokegørende og sjældent opførte slagtøjsværk Persephassa (1969), der hermed uropføres i København. Og der findes næppe et bedre sted at gøre det ind i foyeren til Henning Larsens ikoniske, neo-futuristiske Operahus.  Her vil den Taiwanesiske slagtøjsvirtuos Ying-Hsueh Chen, der står bag koncertprojektet Ancestral Modernism, og perkussionister fra Det Kongelige Teater opfører Xenakis' værk – et værk, der, ved at bygge bro mellem musikken og arkitekturen, bliver til et pludseligt aktuelt gesamtkunstwerk.

Ancestral Modernism har siden 2014 præsenteret musikere for hvem rytmikkens urkraft er en kilde til eksistentiel erkendelse; musikere med fødderne solidt plantet i nutiden, men med en dyb bevidsthed om de tusindårige traditioner, de står på skuldrene af. Ancestral Modernism finder frem til en oprindelig universalitet i både avantgardismen og i de nedarvede traditioner. På den måde er Ancestral Modernism et koncept, der er helt i Xenakis' ånd: Xenakis, der altid på én gang havde blikket på fremtiden og på oldtidens mytologi. Persephassa er et glimrende eksempel. Titlen refererer til gudinden Persefone, der blev bortført af dødsrigets gud Hades, og værket blev oprindeligt opført i ruinerne af Persepolis. Samtidig er der tale om et dybt moderne og eksperimenterende værk, hvor publikum sidder omringet af hele seks perkussionister, der forvandler publikums kroppe til en slags receptorer for Xenakis' lydarkitektur.


Program

Iannis Xenakis: Persephassa (Persephone)

Percussionisterne:
Ying-Hsueh Chen
Hsiao-Tung Yuan

Det Kongelige Kapels Slagtøjsgruppe:
Mads Drewsen
Mathias Friis-Hansen
Marcus Wall
Jonathan Jakshøj

Støttet af:

Dansk Komponistforening
Knud Højgaards Fond
William Demant Fonden
Wilhelm Hansen Fonden
København Kommune
Louis Hansen Fonden

Koncerten præsenteres i samarbejde med CPH Architecture Festival.


Biografier

Ying-Hsueh Chen

Iannis Xenakis



Program