Foto: Laurits Jongejan

Aurehøj Gymnasiums 1.g musikhold spiller på Eva Focks nybyggede instrumenter

STEN BEN PLAST: Musik af Laurits Jongejan

KU.BE

10/6 2022, 16:00

Dirch Passers Allé 4
2000 Frederiksberg

Billetter

Koncerten finder sted i PERFORMANCE.

STEN BEN PLAST er andet værk i en serie af nye kompositioner for skoleklasser, bestilt af Eva Fock (Ears Wide Open), som i flere år har lavet instrumentbygningsprojekter med børn og unge. Komponist og lydkunstner Laurits Jongejan udfolder et auditivt landskab og tager lytteren gennem forhistoriske lydbilleder, tætte soniske skyer af støj, og naturbilleder udtrykt gennem lyd.

Orkesterværket bliver fremført af et 1.g-musikhold fra Aurehøj Gymnasium, under ledelse af Merete Wendler. Værket tager udgangspunkt i Eva Focks instrumenter. Hun henter sin inspiration fra naturmaterialer, industrielle overskudsmaterialer og alverdens instrumenter, og har skabt en stor samling af instrumentmodeller. De akkompagneres af en elektronisk lydside hvor de akustiske instrumenter og digitale udbrud smelter sammen.

Som komponist og lydkunstner behandler Laurits Jongejan blandt andet mødet mellem teknologi, natur og mennesket i sine værker. Han arbejder indenfor installationskunst, elektronisk musik, videokunst og teater. Hans værker har været udstillet blandt andet på SMK, Glyptoteket, Kapelica og Kunsthal Aarhus, og han har flere udgivelser på Help Recordings og Regelbau.

Entré: 40 kr (enhedspris for 1 voksen eller 1 barn)


Program

Laurits Jongejan: Sten Ben Plast (uropførelse)

____
Projektet er støttet af Kodas Kulturelle Midler, Statens Kunstfond og DAOS.


Medvirkende



Program