De samlede klaverværker

SALVATORE SCIARRINO III

Den Sorte Diamant

4/6 2021, 21:30

Søren Kierkegaards Plads 1
1221 København K

Billetter

Billetten dækker også koncerten " Unsuk Chin / Athelas Sinfonietta og Esbjerg Ensemble" kl 19.30.
OBS: Bemærk at festivalrabatkortet ikke dækker koncerter i Den Sorte Diamant.

At opføre Salvatore Sciarrinos samlede soloklaverværker er, som den svenske pianist Jonas Olsson udtrykker det, ”en umenneskelig præstation, som ingen pianist nogensinde har præsteret på egen hånd”.

Men som bekendt går alting lidt lettere, når man er to. Og lykkeligvis var hans italienske kollega Anna D’Errico med på den intimiderende idé om at opføre de virtuose og intense værker af Sciarrino, den toneangivende italienske komponist, der ellers især er berømt for sin hvislende vokalmusik.

Musikken kommer ”nærmest ud af ingenting, grænsende til den rene stilhed,” siger D’Errico om Sciarrinos klaverværker. ”Men så bliver den afbrudt af pludselige eksplosioner af lyd, næsten som et angreb, og det får os til at spidse ører og lytte på en helt ny måde.”

Det kræver en utrolig sensibilitet at opføre musikken, en evne til både at formidle det allermest forfinede og det dyrisk rå. Som pianist må man både trække på alt, man har lært, og være villig til at give slip på det hele igen. ”Det er, som om han har villet skabe en helt ny klaverlyd,” siger Jonas Olsson.

Over tre koncerter opfører D’Errico og Olsson de mere end to timers musik for soloklaver. Hver koncert bygger op til et klimaks, og de enkelte værker er inddelt efter ønsket om at skabe en tematisk sammenhæng i musikken.


Program

Salvatore Sciarrino:

Sonata II (1983)
Sonata V (1995)
Sonata IV (1992)
Dita unite a quattro mani (2000)

 

Koncerten er den sidste af tre opførelser af Sciarrinos klaver værker. Se også:

Sciarrino I: Tidlige værker og sonater - Tirsdag d 1. juni kl. 21:30, Koncertkirken
Sciarrino II: Nocturnerne -  Onsdag d. 2. juni kl. 21:30, Koncertkirken


Medvirkende

Anna D’Errico

Jonas Olsson



Program