‘Oldschool Avantgarde’ #3: Intro til György Ligeti

‘OLDSCHOOL AVANTGARDE’ #3: INTRO TIL GYÖRGY LIGETI

Tag nysgerrige, nye lyttere med i hånden en tur ud på gyngende grund til live-opførelser af skelsættende værker fra musikhistoriens modige frontløbere – fordi avantgarden altid er det nye sort...og kun lidt farlig!

På KLANG hylder vi den ny musik, og forudsætningerne for de gode oplevelser her er først og fremmest mod og nysgerrighed. Når alt er nyt, er intet sat. Det handler om at sanse, åbne, lade sig udfordre, inspirere, provokere og røre. I hele festivalperioden under KLANG - Copenhagen Avantgarde Music Festival 2014 kan du opleve værker af nogle af de største komponister fra det 20. århundrede, opført af Danmarks mest talentfulde unge solister fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

 

GYÖRGY LIGETI
TREDJE LEKTION” TIL KONCERTRÆKKEN
'OLDSCHOOL AVANTGARDE'

 

Kort sagt
GyögyiLigeti (HU/AT, 1923-2006) en endnu én af det 20. århundredes mest indflydelsesrige komponister, der gennem 1950’erne og årtier frem eksperimenterede med materiale og udtryk i den moderne musik. Værker som fx. Atmosphères, Lux Aeterna og operaen Le Grand Macabre er på repertoiret hos ensembler verden over.

 

Baggrund
Ligeti kommer oprindeligt fra Ungarn. Han blev uddannet på konservatoriet i Ungarn i perioden før og efter 2. verdenskrig. Som jøde havde han ikke adgang til universitetet, og var sågar indsat i nazistisk arbejdslejr fra 1944-45. Da han kom ud af lejren, emigrerede han til Vesten, hvor han underviste  og komponerede især kormusik. Ligetis veje krydser adskillige af de andre komponister fra KLANG's 'Oldschool Avantgarde'-program: Fra 1956 arbejdede György Ligeti nemlig først i Karlheinz Stockhausens elektronmusikstudie i Köln. Her tilegnede han sig - og kritiserede - serialismen, hvis principper efter hans mening førte til en nivellering af harmonik og rytme (serialismen er musik, hvis forskellige variable bestanddele (tonehøjder og varigheder, styrkegrader, klangfarver osv.) på forhånd opstilles i faste mønstre eller serier, der lægges til grund for den enkelte komposition).

 

Musikken
I orkesterværkerne Apparitions (1956-59), Atmosphères (1961) og orgelværket Volumina (1961-62) førte Ligeti nivelleringen til ende i en klangfladekomposition, hvor udvikling, tonehøjde, harmoni og rytme er ophævet i et kontinuum af clustre – en stil, hans selv kaldte for mikropolyfoni.

Hans senere værker kan ses som et forsøg på at genvinde momenter af traditionelle musikalske udtryksformer: intervaller og harmonik i Dies irae-satsen fra Requiem (1963-65) og orkesterværket Lontano (1967), tonehøjdestrukturer i Melodien for orkester (1971) og mekaniske rytmer i den 2. strygekvartet (1968) og Poème symphonique for 100 metronomer (1962).

Sidstnævnte er udtryk for en absurdpræget humor, som også findes i vokalværkerne Aventures (1962) og Nouvelles aventures (1962-65) og i succesoperaen Le grand macabre (1978), som han vendte tilbage til og reviderede medt i 1990'erne, hvilket gav den nyt liv med opførelser bl.a. på Det Kongelige Teater i København. I Aventures præsenterede Ligeti en vokalteknik, der krævede at sangerne brugte alle stemmelejer, skrig, og volapyklyde for at skabe en slags ukonkret drama kun udtrykt i de meget ekspressive følelser.

 

Fra 1980'erne udviklede Ligeti en kompleks, polyrytmisk skrivemåde med træk dels fra 1300-t.s polyfoni, dels fra fremmede musikkulturer. Som eksempler kan nævnes en klaverkoncert (1988), Nonsense Madrigals for seks herrestemmer (1993), en sonate for solobratsch (1994) samt Hamburgisches Konzert for horn og kammerorkester (1999).
(Baggrundstekst fra Den Store Danske)

 

Læs mere om György Ligeti hos Seismograf her.

Se videoklip og lyt til lydklip med intro på The Guardian her.


GYÖRGY LIGETI PÅ KLANG 2014

På KLANG kan du opleve Ligeti med toner, der bliver spillet så hurtig, at det opfattes som et kontinuum af lyd. Som en lang fortløbende lydbølge. Afsindigt krævende for cembalisten, der skal spille ved tophastighed i omkring fire minutter. For lytteren er Continuum en adrenalinpumpe af et musikværk, der udfordrer rytmisk stabilitet og formforståelse og på sin vis bringer stemningen fra sportsbegivenheder ind i koncertsalen. Exhilarating er det ord, englænderne bruger.


Hungarian Rock er 10 år yngre end Continuum og er en slags flabet lillesøster. Hungarian Rock er en rytmisk legende og knivskarp forvandlingskugle, der glitrer af free-jazz, improvisation, Chopin, passacaglia, fjolleri og pludselig død.

 

Solisten Babett Hartmann, som skal opføre værket, deler her sine tanker om udfordringen:

Cembaloet er jo faktisk et tidlig musik instrument, men egner sig, efter min mening, fantastisk til opførelse af moderne musik. Ikke mindst fordi man kan stemme det i  forskellige stemninger, som man for eksempel har brugt i 17. og 18. århundrede og som mange moderne komponister også sætter krav på. Det gør klangen lidt mere "crispy" end med vores nutids fælles ligesvævende stemning. Cembaloet er et ret perkussivt instrument: strengene bliver plukket ved hjælp af et lille plektrum. Men i Ligetis stykke Continuum er det netop vigtigt, at klangen fusionerer sådan, at man næsten ikke kan høre de enkelte toner. Det skal spilles helt uden artikulation, skriver komponisten.

For mig er Continuum et ret meditativt stykke. Det består af en lang og næsten endeløs perlerække af motiver, som forandrer sig næsten ubemærket indtil den går i stykker til sidst.

Hungarian Rock er i modsætning hertil en helt anden type stykke. Her står artikulationen helt i forgrunden og skaber dermed den rytmisk dansende karakter. Venstre hånden er gennemgående præget af et tilbagevendende tema ( i 9/8-dels takt) og højre hånden sætter en melodi ovenpå, som skaber af og til rytmisk forvirring. Så det er virkligt et "rock-stykke"!   

 

MANDAG DEN 2. JUNI KL. 21:00, FESTIVALCAFÉ, REPUBLIQUES FOYER PÅ ØSTERFÆLLED TORV 37

György Ligeti (HU/AT, 1923-2006)
Continuum (1968)
Hungarian Rock (1978)
Opførst af Babett Hartmann på cembalo

Gratis entré ved visning af billet fra koncerten med Defunensemble kl 19.30 eller partoutkort. Ellers entré: 20 kr.