Nyt Dansk/Koreansk samarbejde

7/10 2019

KLANG - Festival samarbejder med den koreanske festival “Audio-Trading-Manual” (a.k.a ATM). Samarbejdet er planlagt til 2019-2021. I denne periode udveksles danske og koreanske komponister, kunstnere og musikfagfolk mellem KLANG og ATM-festivalen. Samarbejdet lanceres under ATM-festivalen 28. november 2019.

KLANG-Festival har kurateret to koncerter på ATM 2019 der præsenterer international dansk og koreansk musik i Seooul. Blandt de komponister og kunstnere, der præsenteres på ATM 2019, er komponisterne Li-Ying Wu, James Black og Lars Kynde foruden den prisvindende cellist og komponist Alexandra Hallén.

KLANG-Festival mødte arrangøren af ​​ATM-festivalen Sojin Yoon:

- Kan du fortælle lidt om ATM-festival?

"Audio-Trading-Manual" er en eksperimentel platform for ny musik. Formålet med platformen er at give publikum nye oplevelser ved at præsenterer de mest spændende kunstnere med forskellige koncertprogrammer, performance, udstilling, seminar osv.

- Hvordan kom samarbejdet mellem ATM og KLANG i stand?

Moon Young HA, ensemble mise-ens kunstneriske leder, introducerede KLANG og ATM. Som en 2-årig babyfestival havde vi ikke mange kontakter og netværk. Ensemble mise-en har siden festivalen start, været en vigtig samarbejdspartner og kender derfor vores festival godt. Da vores team var på researchtur til KLANG-festivalen i juni, var vi sikre på, at dette samarbejde vil blive en succes.

- Hvad betyder samarbejdet for ATM og for det moderne musikmiljø i Seoul?

Jeg ved ikke hvorfor, men den koreanske nye musikscene er meget lukket. Vi har ikke en en åben latform til at udveksle ny musik. Derfor lavede vi ATM-festival, en platform for forskelligartet og dyb udveksling.
Vi forsøger ikke kun at præsentere udenlandske kunstners arbejde, men ønsker også at kende hver enkelt person og dele deres musikalske liv og mere. Og vi tror, ​​at vores platform vil ændre det begrænsede og lukkede miljø i den nye musik scene i Seoul.

 

Samarbejdet er planlagt til at fortsætte, og i 2021 ser KLANG-festivalen frem til at præsentere den mest spændende moderne musik fra Korea i København.


Klik her for mere info om ATM-festivalen
 

(Oversættelse: Regin Petersen)

Program