KLANGs formand og en stor personlighed er død!

KLANGs formand og en stor personlighed er død!

Vores formand, Lars Grunth, er død. Efter kort tids sygdom gik han bort d. 29. december 2015.

Lars var formand for KLANG fra festivalens start i 2009. Under Lars’ formandskab voksede KLANG frem fra en spirende start til den fuldvoksne musikfestival, som den er i dag.
Som mangeårig chef for Tivolis Koncertsal, medlem af Statens Musikråd, formandsposter i Athelas og KLANG samt utallige bestyrelsesposter var Lars en bærende og skabende kraft i det danske musikmiljø.
Lars’ liv var musik, og dansk musikliv ville ikke være hvad det er uden Lars.
Hans gode humør, store viden om musik såvel som om mennesker vil blive savnet af mange. Ikke mindst på KLANGs kontor.
 
KLANGs bestyrelse og ledelse sender vores varmeste hilsner til Lars’ familie og pårørende

(Foto: Birthe Faaborg)