KLANG søger ny PR-ansvarlig

1/2 2019

KLANG - Festivalen søger ny PR-ansvarlig

Vores dygtige PR-ansvarlige har valgt at søge nye græsgange, og vi søger derfor en ny medarbejder i en tidsbegrænset deltidsstilling.

Hvis du har erfaring med PR og kommunikation og har lyst til at arbejde med KLANG-Festivalens mange spændende arrangementer og kunstnere er det måske noget for dig!

KLANG-Festival er Danmarks største internationale festival for samtidsmusik. Hvert år i begyndelsen af juni præsenterer vi 10-12 dage spækket med helt ny, eksperimenterende samtidsmusik i en lang række af hovedstadens mest spændende koncertvenues. KLANG 2019 finder sted 30/5-11/6.

Som PR ansvarlig kommer du til at arbejde med:
- PR-strategier for festivalens mange koncerter og events
- Kontakt til pressen
- Udarbejdelse af PR materiale, f.eks. interviews med komponister
- Udarbejdelse af pressemeddelelser
- Administration af KLANGs hjemmeside
- Salg og koordination af annoncer til KLANGs programbog
- Administration af KLANGs sociale medier: Facebook og Instagram
- Dokumentation af pressens dækning af festivalen

Vi forventer at…:
- du er nysgerrig og udadvendt
- du har erfaring med PR-arbejde
- du har erfaring med sociale medier, særligt Facebook
- du taler og skriver dansk og engelsk på et højt niveau
- er fleksibel og åben over for nye, og måske pludseligt opståede, arbejdsopgaver

Det er en fordel hvis…:
- du har kendskab til administration af hjemmesider
- du har erfaring med redigering af video og billeder
- du har erfaring med kultur- og festivalarbejde


Stillingen er tidsbegrænset til perioden ca. 1/3-1/7 2019.

1/3-1/5 vil stillingen være ca. 5 timer pr. uge. Herefter støt stigende til festivalens start. Under festivalen (30/5-11/6) vil du skulle arbejde hver dag og generelt være til rådighed. Arbejdstid og sted aftales, og du vil have mulighed for at løse en del af dine opgaver hjemmefra.

Løn efter aftale.

Hvis du tænker det er noget for dig så send en kort ansøgning samt dit CV til regin@klang.dk. Ansøgningsfrist 15/2 2019.

Du kan læse mere om festivalen på www.klang.dk. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte…:

Regin Petersen, Daglig leder
regin@klang.dk /

Program