KLANG søger ny festivalkoordinator

2/3 2020

KLANG-Festival søger ny medarbejder i en tidsbegrænset deltidsstilling.
Hvis du har erfaring med teamledelse, frivillige og planlægning af events og har lyst til at arbejde i et pulserende festivalmiljø er det måske noget for dig!

KLANG-Festival har eksisteret siden 2009 og er Danmarks største internationale festival for samtidsmusik. I 2020 finder festivalen sted 29/5-6/6 med helt ny, eksperimenterende samtidsmusik i en lang række af hovedstadens mest spændende spillesteder.

Som Festivalkoordinator kommer du til at arbejde med:
- Rekruttering, koordinering og ledelse af frivilligteams
- Ledelse af forhus ved festivalens koncerter
- Billetsalg
- Planlægning og afvikling af mindre events som f.eks. receptioner
- Koordinering af forplejning og indkøb
- Invitationer og gæstelister

Vi forventer at…:
- du er nysgerrig og udadvendt
- du har erfaring med teamledelse
- du har erfaring med at arbejde med frivillige
- du har erfaring med planlægning af events
- du taler og skriver dansk og engelsk på et højt niveau
- er fleksibel og åben over for nye, og måske pludseligt opståede, arbejdsopgaver

Det er en fordel hvis…:
- du har erfaring med forhus og billetsalg
- du har erfaring med kultur- og festivalarbejde

Stillingen er tidsbegrænset til perioden ca. 1/4-7/6 2020. 1/4-1/5 vil stillingen være ca. 7 timer pr. uge. Herefter støt stigende til festivalens start. Under festivalen (29. maj-6. juni) vil arbejdet udgøre fuld tid. En del af arbejdet under festivalen vil være aften- og weekendarbejde. Arbejdstid og sted aftales, og du vil have mulighed for at løse en del af dine opgaver hjemmefra.

Løn efter aftale.

Hvis du tænker det er noget for dig så send en kort ansøgning samt dit CV til regin@klang.dk. Ansøgningsfrist 10/3 2020.

Du kan læse mere om festivalen på www.klang.dk. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte…:

Regin Petersen, Daglig leder
regin@klang.dk / +45 30497978

Program