KLANG offentliggør festivalprogram

14/9 2020

KLANG er tilbage med afstand, nærvær og spritny musik!

Så kom dagen vi har glædet os til siden vi måtte trække stikket på KLANG-festivalen tilbage i april: Release af programmet til EfterårsKLANG 2020! Fra 30. okt.- 8. nov. kan du opleve kammermusik i verdensklasse, opera og performance, musik for børn og unge og en lang række arrangementer der går bag om værket. Se hele programmet på klang.dk.

KLANG er en festival med musik fra vores samtid. En musik som ofte er kompromisløs men som også kan være yderst dynamisk når tingenes tilstand kræver det. Vi er utrolig taknemmelige for den store fleksibilitet vores samarbejdspartnere, kunstnere og sponsorer vist, så vi sammen har været i stand til at ombooke, ændre og omformatere en stor del af de aflyste arrangementer.

Coronaen har gjort, og gør rigtig ondt på kulturlivet. I en situation der konstant forandres må vi turde satse, også selvom vi ved at det ikke kan udelukkes at nogle af vores internationale samarbejdspartnere kan risikere restriktioner på rejser med dertilhørende aflysninger. Derfor håber vi også at I i publikum vi være fleksible, og holde jer opdaterede på festivalens program. Vi kommer også til at tage bestik af situationen og holde publikum og medvirkende informerede om de forholdsregler vi træffer for at alle kan få en flot og tryg festival.

Vi glæder os til at se jer!

 

Program