Dag 7: Musiksnak, Orkiestra Muzyki Nowej og Neoquartet

4/6 2018

I aften sætter KLANG fokus på polsk musik. I 2018 er det nemlig 100 år siden at Polen blev selvstændigt, og derfor samarbejder festivalen i år med den polske ambassade og Det Danske Kulturinstitut i Polen om at bringe polsk musik til Danmark.


Musiksnak kl. 19:30 i KoncertKirkens gårdhave
Inden koncertstart inviterer KLANG til Musiksnak i KoncertKirkens gårdhave. Her kan publikum møde kunstnerne på tæt hold, når KLANGs erfarne kulturformidlere taler med dagens kunstner. En uformel samtale om liv, musik og alt det inde imellem.
 

Orkiestra Muzyki Nowej kl. 20:00 i KoncertKirken
Orkiestra Muzyki Nowej spiller tre værker af yngre polske komponister og solisten ved koncerten er Jakob Kullberg, der har et nært forhold til ensemblet og komponisternes musik.
Orkiestra Muzyki Nowej har eksisteret siden 1996, og er et af Polens stærke ny musik-ensembler, der har optrådt ved en lang række festivaler, og som har uropført mange værker af især polske komponister.


Neoquartet kl. 22:00 i KoncertKirken
En strygekvartet kan både være et ensemble bestående af to violinister, en bratschist og en cellist og det kan være et værk komponeret for besætningen to violiner, en bratsch og en cello. Ved denne koncert spiller Neoquartet ikke nødvendigvis på deres egne instrumenter, eller spiller på instrumenterne sådan som man plejer at gøre.
Neoquartet er en polsk strygekvartet, der opfører ny musik ofte i sammenhæng med elektronik, visuelle kunstarter eller dans.

 

Køb din dagsbillet her eller i døren inden koncertstart

Program