Dag 6: KLANG i KUBE, Decoder og Ancestral Modernism

3/6 2018

Søndag d. 3. juni indeholder to festivaler i festivalen. Den ene er for de voksne, der trænger til at få åbnet nysgerrige ører – og øjne – med grænsekrydsende, eksotisk, larmende og eftertænksom musik og installationskunst; den foregår i Koncertkirken. Den anden minifestival er slet ikke så mini endda.

Det er KLANG i KUBE, der finder sted på Frederiksberg. Her er musikken skrevet af, bliver spillet af og lyttet til af et meget yngre segment af befolkningen. KLANG i KUBE er KLANGs festival for børn og ny musik, hvor der hele dagen vil være tilbud til alle børn fra de helt små til de næsten voksne. Der er koncerter med bl.a. unge musikere fra Frederiksbergs Musikhøjskole, Det Danske Suzukiinstitut og Hvidovre Musikskole. Der er opera for de helt små; det er norske Dieserud/Lindgrens Dragon Zoo. Og så er der workshops og minikoncerter i et samarbejde mellem KLANG og musikforlaget Edition S.

Festivalen i festivalen - KLANG i KUBE - er for andet år en del af KLANGs mangeårige arbejde med at formidle samtidsmusikken til unge udøvere og det unge publikum.

Se det fulde program her

 

Om aftenen fortsætter KLANG i KoncertKirken med to koncerter:

Decoder Ensemble er et skarpt ny musikensemble, der opfører værker, der rækker langt ind i performance-, kunst- og installationsverdenen. Det er kl. 20:00 i KoncertKirken.

Læs mere her

 

Kl. 22:00 får publikum en unik mulighed for at opleve koreansk Pansori i Danmark. Pansori er navnet på den traditionelle koreanske historiefortælling for sang og slagtøj. Der findes kun få sangere i verden som kan synge denne meget krævende stilart. Som et moderne modspil er sat Xenakis’ fortolkning fra slutningen af 1980’erne af den urgamle historie om Kassandra.

Ancestral Modernism kl. 22:00. Læs mere her

Program