5. juni fra kl. 20.00: Afslutning på KLANG 2017, Ars Nova, Nordlyd, Adapter Ensemble og Pelle-prisen

KLANG 2017 slutter festivalen af med gamle og nyere værker, uropførelser og prisuddeling.



Foto: Jeppe Bjørn


Ars Nova Copenhagen præsenterer et program med musik fra før den klassiske funktionsharmonik tog over. Og musik fra efter den var rejst videre. Gammelt og nyt, der belyser hinanden over århundrederne.


Kl. 21.00 er der SNYK og snak! med Ivar Frounberg, professor emeritus fra Musikkhøjskolen i Oslo, der møder komponisterne bag Nordlyd.


Kl. 21.30 uropfører berliner-baseret Adapter Ensemble værker af tre, unge komponister, der har skrevet værker til anden del af KLANG Festivals projekt Nordlyd: Nordlyd II: Af en asylants dagbog. Alle tre komponister er født i et land og bor i et andet. De er blevet bedt om at skrive musik om identitet, Norden, at-være-hjemme-uden-at-være-hjemme m.m.


Foto: Rut Sigurðardóttir

 

Kl. 22.30 runder KLANG 2017 festivalen af med første uddeling af Pelle-prisen! KLANG og Wilhelm Hansen hylder årets komponist. Med prisen hylder vi i Pelle Gudmundsen-Holmgreens ånd, en ung kunstner, som tør være på tværs af de tidens angivne normer. Pelle Gudmundsen-Holmgreen gik bort den 27. juni 2016, 83 år gammel. Han var en af Danmark mest betydningsfulde komponister og var mere end nogen anden, toneangivende for den nye unge generation af komponister. Han var en rebelsk kunstner, som især henimod slutningen af sit liv opnåede stor succes.

 

Ars Nova Copenhagen
Mandag den 5. juni kl. 20.00, KoncertKirken, Blågårds Plads 6A, 2200 Kbh. N


SNYK og snak! - Nordlyd
Mandag den 5. juni kl. 21.00, KoncertKirken, Blågårds Plads 6A, 2200 Kbh. N


Nordlyd | Adapter Ensemble (D)
Mandag den 5. juni kl. 21.30, KoncertKirken, Blågårds Plads 6A, 2200 Kbh. N


Pelle-prisen
Mandag den 5. juni kl. 22.30, KoncertKirken, Blågårds Plads 6A, 2200 Kbh. N

 

Med en dagsbillet er der adgang til alle koncerter den pågældende dag. Køb din dagsbillet til afslutningen på KLANG 2017 her.