Alba String Quartet

Strygekvartet dannet i 2013. Kvartetten er skandinavisk med rod i København og består af Amalie Kjældgaard vl. 1, Cecilie Emtoft, vl. 2 (begge danske), Minna Svedberg, vla. (svensk) og Theodor Lyngstad vcl. (norsk). Kvartettens navn, Alba, betyder solopgang på spansk.

www.facebook.com/Alba-String-Quartet

Athelas Sinfonietta Copenhagen

Københavnsk baseret sinfonietta, med navn efter en helende plante i Tolkiens Midgård, der fra begyndelsen af 1990’erne har sat sit skarpe præg på den ny musik og musiklivet i Danmark. Athelas har uropført en lang række værker bestilt hos helt unge og ukendte komponister såvel som etablerede navne. Derudover har Athelas introduceret det danske publikum for en række unge og ældre komponister fra udlandet, og ensemblet spiller til stadighed også klassikere fra det 20. århundrede.

www.athelas.dk

Copenhagen Phil/Tivoli Symfoniorkester

Landsdelsorkester med sæde i København, hvis historie går tilbage til åbningen af Tivoli i 1843. Orkestret fungerer den dag i dag som Tivolis Symfoniorkester i hele sommeren. Chefdirigent er Toshiyuki Kamioka. Orkestret giver koncerter over hele Sjælland med det klassiske, symfoniske repertoire samt nyere værker. Derudover laver Copenhagen Phil også de populære, genrebrydende koncerter “60 Minutes”.

www.copenhagenphil.dk

Det Danske Suzuki Institut

Instituttet blev stiftet i 1977 af undervisningsleder Tove Detreköy, og drives af en forældregruppe. Undervisningen følger de principper Dr. Shinichi Suzuki grundlagde, som i al korthed bygger på, at børn lærer musik på samme måde, som de lærer deres modersmål. En lang række musikere begyndte og begynder stadig deres uddannelse på Det Danske Suzuki Institut.

www.suzukiinstitut.dk/

Distractfold Ensemble

Ensemble med stærkt fokus på musik af komponister fra deres egen, unge generation. Ensemblet har en fast tilknytning til Anthony Burgess Foundation in Manchester, i 2015 blev ensemblet inviteret til at være et Resident Ensemble i Harvard New Music Group, og i 2014 fik ensemblet Kranichsteiner Musikpreis for fortolkning ved Darmstadts Feriekurser. Ensemblet har otte medlemmer, hvoraf flere også er komponister.

www.distractfold.co.uk

Duo Askou//Andersen

Violinisten Hanne Askou og akkordeonisten Frode Andersen dannede i 2010 en duo, der spiller et overordentligt bredt repertoire fra kirkekoncerter og barokmusik til tango og helt nye kompositioner. Duoen har udgivet den populære cd ”Som en forårsnat” i 2014, der indeholder arrangementer af kendte danske melodier.

www.askouandersen.dk

Duo Hellqvist/Amaral

Norsk duo, der består af violinisten Karin Hellqvist og pianisten Heloise Amaral. Duoen blev stiftet i 2011, da de to musikere begyndte at indstudere Iannis Xenakis’ Dikhthas. Siden da har de spillet i det meste af verden fra Norden til Colombia og Brasilien til Korea. De har uropført en lang række værker og giver også masterclasses.

karinhellqvist.com/music/duo%20hellqvist%20amaral.html

EKKOZONE

EKKOZONE blev etableret i 2013 af slagtøjsspiller Mathias Reumert. På ensemblets hjemmeside fortæller de, at de vil spille den klassiske avantgarde, minimalisme og morgendagens musik. EKKOZONE har haft stor succes med opførelser af Steve Reichs ”Music for 18 Musicians” bl.a. på Roskilde Festival. Ensemblet har også givet en række koncerter i Copenhagen Jazzhouse.

www.ekkozone.dk

Ensemble Kwadrofonik

Polsk kvartet der består af en klaverduo og en slagtøjsduo. Pianisterne Emilia Sitarz og Bartłomiej Wąsik er tilsammen Lutosławski Piano Duo og Magdalena Kordylasińska og Miłosz Pękala er Hob-beats Duo. De to duoer slog sig for første gang sammen i 2006 til Ensemble Kwadrofonik. Ensemblet arbejder med eksperimenter og improvisation, arbejder sammen med andre kunstnere og kunstarter, bestiller værker og arrangementer og indspiller cd’er.

www.kwadrofonik.com.pl/en/kwadrofonik

Esbjerg Ensemble

Esbjerg Ensemble består af 10 musikere, der kommer fra det meste af verden. Ensemblet spiller koncerter i Esbjerg og hele regionen deromkring samt i Nordtyskland. Ensemblet har et tæt samarbejde med andre musik- og undervisningsinstitutioner i området, bl.a. Syddansk Musikkonservatorium. Ensemblet, der blev stiftet i 1967, giver omkring 80 koncerter om året med klassisk kammermusik og helt nyskrevne værker, og de gør en stor indsats for at udbrede musikken for børn i alle aldre i området.

esbjergensemble.com

Illutron

Kunstnerkollektiv med performere, billedkunstnere, programmører, musikere mm. Illutron holder til i en pram ved Refshaleøen og er basis for udvikling, innovation og kunstneriske samarbejder med fokus på teknologi og elektronik.

illutron.dk

Klangforum Wien

Legendarisk østrigsk ensemble der blev stiftet i 1985 af bl.a. Beat Furrer. Ensemblet, der tæller godt 20 medlemmer, er fleksibelt og bredt favnende indenfor den nye musik, som de er specialister i at opføre. Musikerne i ensemblet kommer for tiden kommer fra 10 forskellige lande. 500 værker har Klangforum Wien uropført, og de har indspillet mere end 70 cd’er. Gennem mange år, fra 1997, er ensemblet blevet dirigeret af Sylvain Cambreling, der sammen med Friedrich Cerha og Beat Furrer er ensemblets æresmedlemmer.
Ensemblets medlemmer underviser på Kunstuniversität Graz. Ensemblet arbejder som et kollektiv, og når man læser deres hjemmeside, er man ikke i tvivl om ensemblets engagement i undervisning og formidling for børn og unge. Klangforum Wien er til, fortæller de selv, for at gøre verden til et bedre sted. De individuelle musikers og hele ensemblets ånd er generøs, engageret og fuld af overskud.

www.klangforum.at

Lost in you Ensemble

Ensemblet består af en består af musikerne Jexper Holmen, Alexander Carlgren, Søren Høst og Adam McKenzie. Ensemblet er skabt til KLANG 2016 og performerne er alle solister med en særlig kærlighed for og kendskab til Lasse Schwanenflügel Piaseckis specielle musik

Mivos Quartet

Amerikansk strygekvartet dannet i 2008, der har fuldt fokus på at opføre ny musik. Kvartetten har samarbejdet med en lang række komponister og bestilt og uropført mange værker. Mivos Kvartetten lægger vægt på at samarbejde med komponisterne i længere tid. Kvartetten har optrådt over det meste af verden og består af violinisterne Olivia De Prato og Joshua Modney, bratschist Victor Lowrie og cellist Mariel Roberts.

www.mivosquartet.com

Nordic String Quartet

Dannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2013. Kvartettens fire unge musikere er: Heidrun Petersen, vl. Mads Haugsted Hansen, vl. Daniel Eklund, vla. Lea Emilie Brøndal, vlc. Nordic String Quartet har allerede modtaget adskillige priser og et scholarship.

www.nordicstringquartet.com

Stenhammar Quartet

Svensk strygekvartet, der blev dannet i 2002. Kvartetten har som navnet antyder den svenske komponist Wilhelm Stenhammars strygekvartetter centralt i repertoiret sammen med hele det klassiske svenske repertoire for besætningen samtidig med, at de har bestilt og uropført en række svenske værker samt værker fra bl.a. Finland, USA og Danmark.

www.stenhammarquartet.com

Uusinta Ensemble

Finsk ensemble stiftet i 1998. Uusinta har optrådt på festivaler over hele Europa og har modtaget blændende anmeldelser for deres fortolkninger af ny musik. Ensemblet har arbejdet sammen med en række komponister, bl.a. Beat Furrer og Kaija Saariaho, og har uropført over 100 værker. Uusinta arbejder ikke kun med komponister men også med andre ensembler.

uusintaensemble.fi