Fredag den 18. Maj kl. 19:30, Festivalscene

Fra Boulez til Gudmundsen-Holmgreen

Festivalens åbningskoncert transmitteres af DR P2 Klassisk

Debussy forandrede musikken. I 150-året for hans fødsel spiller Athelas og chefdirigent Pierre-André Valade Debussys musik side om side med værker af to af de største nulevende komponister.

Claude Debussy var ikke vild med, at man kaldte hans musik for impressionisme – men musikken var så nyskabende, at det nye måtte have et navn. Væk var de klassiske former som symfonien og sonaten – hvert værk fik sin egen form og sit eget navn. Og væk var de klassiske tonearter, for Debussy brugte anderledes skalaer og klange hinsides dur og mol.

Maria Boelskov er solist i Debussys værk for harpe og strygere. Danse sacrée og Danse profane hedder de to satser – den ”hellige” sats får sit svævende præg fra modale skalaer som i middelalderlig kirkemusik, mens den ”profane” sats er livlig og dynamisk omskiftelig i ¾ takt.

”Folk ser mig som teoretiker, men min musik er også forførende og spirituel,” siger den selvbevidste 87-årige legende Pierre Boulez. Som dirigent regnes han for at være uovertruffen i sine fortolkninger af bl.a. Debussy. Men som komponist lagde Pierre Boulez fra starten afstand til sine forbilleder og skabte sine egne serielle systemer. Han ser sine værker som works in progress, så et nyt værk ofte er en bearbejdning af materiale fra tidligere værker.

Det gælder også Dérive 2, der – som titlen siger – er ”afledt af” det tidligere værk Repons og desuden bygger videre på Dérive 1, som også kan høres på festivalen. Derive 2 er bygget op omkring en enkelt hexakord eller sekstonerække. ”Det er som at se i et kalejdoskop i 45 minutter – som hvis Debussy havde forstørret en enkelt frasering fra La mer og ladet den vare så længe,” skrev kritikeren Tom Service.

Pelle Gudmundsen-Holmgreen, som kan fejre sin 80-årsdag i 2012, har aldrig lagt afstand til sine forbilleder, men tværtimod ladet sig inspirere af mange slags musik – og af meget andet end musik, for eksempel Vermeers billedkunst eller Samuel Becketts forfatterskab.

Det er netop en roman af Beckett, Den unævnelige, der er udgangspunktet for Je ne me tairai jamais. Jamais. Værket handler ifølge komponisten om det umulige og det nødvendige i at udtrykke sig. Romanens absurditet og sorte humor genlyder i brugen af usædvanlige instrumenter som Hammond-orgel, mandolin, skralde og politifløjte. Men det er ikke mindst Becketts ukuelighed trods alt, der fascinerer Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Koret gentager titlens ”Jeg vil aldrig tie. Aldrig”, mens en skuespiller læser passager fra romanen, der munder ud i ordene ”man må fortsætte altid ...”

Pierre-André Valade – chefdirigent
Maria Boelskov – harpe
Stig Hoffmeyer – stemmen

ATHELAS SINFONIETTA COPENHAGEN
Elizabeth Gibbs – obo
Anna Klett – klarinet
Elizabeth Gibbs – engelskhorn
Thomas Ekman – horn
Signe Haugland – fagot
Jesper Juul Windahl, Christian Schmiedeskamp – trombone     
Matias Seibæk – slagtøj
Manuel Esperilla – klaver, orgel
Tove Flensborg – mandolin
Matias Seibæk – marimba
Benjamin Fox – vibrafon
Anna-Leena Haikola, Inkeri Vänskä, Linda Aburto Hernandez, Luiza Labouriau, Loussine Azizian, Benedikte Damsgaard, Sarah Blankholm – violin
Jane Atkins, Ida Speyer Grøn – bratsch
Toke Møldrup, Adam Stadnicki – cello
Axel Ruge – kontrabas

MOGENS DAHL KAMMERKOR
Regina Unnur Olafsdottir, Hilde Gjermundsen, Sophie Thing-Simonsen – sopran
Merete Laursen, Hanna- Maria Stand, Anna- Kajsa Holmberg – alt
Erlend Tyrmi, Adam Riis, Jonathan Ingvald – tenor
David Wijkman, Johan Bogren, Torsten Nielsen – bas

Åbningstale: Frankrigs ambassadør i Danmark Véronique Bujon-Barré

Konferencier: Peter Filtenborg, DR

Koncerten kan efterfølgende høres på dr.dk/lyttilnyt

Program

CLAUDE DEBUSSY (1862-1918): 
Deux danses pour harpe chromatique et orchestre d'instruments à cordes (1904):
I Danse sacrée
II Danse profane

PELLE GUDMUNDSEN-HOLMGREEN (f. 1932): Je ne me tairai jamais. Jamais (1966)

PIERRE BOULEZ (f. 1925):  Derive 2 – 1. gang i Danmark