Fredag den 18. maj kl. 18:30, Østerfælled Torv

Poème automobile

Pierre Dørges trafikmusik

Hvad er vel mere fransk end franske biler? Under åben himmel byder Pierre Dørge og hans Renault Orchestra publikum velkommen til årets festival med en automobil-ouverture.

"Med tanke på min kærlighed til barndommens røde brandbil, la voiture de monsieur Hulot, og mine første møder med de franske Renault’er og andre biler opstod ideen til dette automobil lyd-digt," siger Pierre Dørge, den internationalt anerkendte jazzmusiker og leder af New Jungle Orchestra, om sin spektakulære musikalske happening. Monsieur Hulot er Jacques Tatis klassiske komiske filmfigur, som kommer galt af sted med den moderne verdens mekanik.

Ved ankomsten til festivalen får vi chancen for at opleve Pierre Dørge og hans medmusikanter afsløre franske bilers uopdagede musikalske potentiale!

RENAULT ORCHESTRA
Pierre Dørge – dirigent
Adam Riis – kontra-tenor
Irene Becker – keyboard & sounds
Morten Carlsen – programmør, blæs mm
Anders Banke, Torben Snekkestad, Jakob Mygind, Kenneth Agerholm – blæs mm
Frans Hansen, Martin Andersen – slagtøj

Poème Automobile gennemføres med støtte fra Renault Danmark, DJBFA og Statens Kunstfond.

Program

PIERRE DØRGE (f. 1946):

POÈME AUTOMOBILE
for biler, kontra-tenor, stemmer, sounds, blæsere og slagtøj.

– uropførelse, bestilt af Athelas New Music Festival med støtte af Statens Kunstfond.

*

POÈME AUTOMOBILE

pour

Voitures, contre-ténor, voix, vents et percussions. 

Ce poème audio sur l'automobile est né de mon amour pour la voiture de pompiers rouge de mon enfance,  la voiture de Monsieur Hulot,  ainsi que de mes premières rencontres avec les Renault françaises et d'autres voitures.

 

Fredag den 18. maj kl. 19:30, Festivalscene

Debussys efterkommere

Fra Boulez til Gudmundsen-Holmgreen

Festivalens åbningskoncert transmitteres af DR P2 Klassisk

Debussy forandrede musikken. I 150-året for hans fødsel spiller Athelas og chefdirigent Pierre-André Valade Debussys musik side om side med værker af to af de største nulevende komponister.

Claude Debussy var ikke vild med, at man kaldte hans musik for impressionisme – men musikken var så nyskabende, at det nye måtte have et navn. Væk var de klassiske former som symfonien og sonaten – hvert værk fik sin egen form og sit eget navn. Og væk var de klassiske tonearter, for Debussy brugte anderledes skalaer og klange hinsides dur og mol.

Maria Boelskov er solist i Debussys værk for harpe og strygere. Danse sacrée og Danse profane hedder de to satser – den ”hellige” sats får sit svævende præg fra modale skalaer som i middelalderlig kirkemusik, mens den ”profane” sats er livlig og dynamisk omskiftelig i ¾ takt.

”Folk ser mig som teoretiker, men min musik er også forførende og spirituel,” siger den selvbevidste 87-årige legende Pierre Boulez. Som dirigent regnes han for at være uovertruffen i sine fortolkninger af bl.a. Debussy. Men som komponist lagde Pierre Boulez fra starten afstand til sine forbilleder og skabte sine egne serielle systemer. Han ser sine værker som works in progress, så et nyt værk ofte er en bearbejdning af materiale fra tidligere værker.

Det gælder også Dérive 2, der – som titlen siger – er ”afledt af” det tidligere værk Repons og desuden bygger videre på Dérive 1, som også kan høres på festivalen. Derive 2 er bygget op omkring en enkelt hexakord eller sekstonerække. ”Det er som at se i et kalejdoskop i 45 minutter – som hvis Debussy havde forstørret en enkelt frasering fra La mer og ladet den vare så længe,” skrev kritikeren Tom Service.

Pelle Gudmundsen-Holmgreen, som kan fejre sin 80-årsdag i 2012, har aldrig lagt afstand til sine forbilleder, men tværtimod ladet sig inspirere af mange slags musik – og af meget andet end musik, for eksempel Vermeers billedkunst eller Samuel Becketts forfatterskab.

Det er netop en roman af Beckett, Den unævnelige, der er udgangspunktet for Je ne me tairai jamais. Jamais. Værket handler ifølge komponisten om det umulige og det nødvendige i at udtrykke sig. Romanens absurditet og sorte humor genlyder i brugen af usædvanlige instrumenter som Hammond-orgel, mandolin, skralde og politifløjte. Men det er ikke mindst Becketts ukuelighed trods alt, der fascinerer Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Koret gentager titlens ”Jeg vil aldrig tie. Aldrig”, mens en skuespiller læser passager fra romanen, der munder ud i ordene ”man må fortsætte altid ...”

Pierre-André Valade – chefdirigent
Maria Boelskov – harpe
Stig Hoffmeyer – stemmen

ATHELAS SINFONIETTA COPENHAGEN
Elizabeth Gibbs – obo
Anna Klett – klarinet
Elizabeth Gibbs – engelskhorn
Thomas Ekman – horn
Signe Haugland – fagot
Jesper Juul Windahl, Christian Schmiedeskamp – trombone     
Matias Seibæk – slagtøj
Manuel Esperilla – klaver, orgel
Tove Flensborg – mandolin
Matias Seibæk – marimba
Benjamin Fox – vibrafon
Anna-Leena Haikola, Inkeri Vänskä, Linda Aburto Hernandez, Luiza Labouriau, Loussine Azizian, Benedikte Damsgaard, Sarah Blankholm – violin
Jane Atkins, Ida Speyer Grøn – bratsch
Toke Møldrup, Adam Stadnicki – cello
Axel Ruge – kontrabas

MOGENS DAHL KAMMERKOR
Regina Unnur Olafsdottir, Hilde Gjermundsen, Sophie Thing-Simonsen – sopran
Merete Laursen, Hanna- Maria Stand, Anna- Kajsa Holmberg – alt
Erlend Tyrmi, Adam Riis, Jonathan Ingvald – tenor
David Wijkman, Johan Bogren, Torsten Nielsen – bas

Åbningstale: Frankrigs ambassadør i Danmark Véronique Bujon-Barré

Konferencier: Peter Filtenborg, DR

Koncerten kan efterfølgende høres på dr.dk/lyttilnyt

Program

CLAUDE DEBUSSY (1862-1918): 
Deux danses pour harpe chromatique et orchestre d'instruments à cordes (1904):
I Danse sacrée
II Danse profane

PELLE GUDMUNDSEN-HOLMGREEN (f. 1932): Je ne me tairai jamais. Jamais (1966)

PIERRE BOULEZ (f. 1925):  Derive 2 – 1. gang i Danmark

Fredag den 18. maj kl. 22:15, Festivalcafé

Satie avec du jazz

Dørges New Jungle Orchestra

Jungleorkestret fabulerer over Erik Saties tidløse temaer.

Pierre Dørges New Jungle Orchestra har siden 1980 været en institution i dansk og international jazz – men en institution af den slags, der hele tiden bevæger sig og er modtagelig for nye impulser.

Inspirationen stammer fra amerikanske jazzkoryfæer som Duke Ellington – der en overgang kaldte sit orkester for The Jungle Band – men også fra afrikansk og asiatisk folkemusik. Men selv om summen af alle inspirationerne klinger med, lyder New Jungle Orchestra uforvekseligt som sig selv.

Ved denne koncert gælder det inspirationen fra vestlig klassisk musik – nærmere bestemt fra den mærkelige lille niche i musikhistorien, som bebos af den franske excentriker Erik Satie.

Mens musikken i Saties levetid var en smeltedigel af senromantik og avantgardistiske strømninger som impressionisme og tolvtonemusik, befinder hans egen musik sig uden for tid og sted. Genialt enkle og tranceagtigt iørefaldende klaverstykker med mærkelige titler som Nouvelles pièces froides (Nye kolde stykker) eller de meningsløse selvopfundne ord, der er titlerne på Saties berømteste stykker: Gymnopédies og Gnossiennes.

Forudsigeligt bliver det ikke, når New Jungle Orchestra spiller Satie.

PIERRE DØRGE & NEW JUNGLE ORCHESTRA

Pierre Dørge – dirigent & guitar
Gunnar Halle – trompet
Anders Banke – klarinet & basklarinet
Morten Carlsen – taragot & tenorsax
Jakob Mygind – sopransax & tenorsax
Kenneth Agerholm – trombone
Irene Becker – piano & synthesizer
Thommy Andersson – kontrabas
Martin Andersen – trommer

Program

Pierre Dørge et son Orchestre de la Nouvelle Jungle rencontrent Satie dans la jungle

– improvisationer over musik af ERIK SATIE (1866-1925)

 

 

Lørdag den 19. maj kl. 19:00, Festivalcafé

Dehlholm om Debussy

Koncertoptakt

Hør den internationalt berømmede stifter og leder af performanceteatret Hotel Pro Forma fortælle om aftenens visuelle koncert, Skygger og Skikkelser i dialog med komponist Niels Rosing-Schow.

I sine performanceforestillinger har Kirsten Dehlhom forenet udtryk fra alle kunstarterne til et samlet hele, der både har provokeret og betaget sine tilskuere.

Ikke mindst det visuelle, det rumlige og det stoflige står stærkt – det virker logisk, at Kirsten Dehlholm begyndte som tekstilkunstner og fortsatte som scenograf, før hun i 1977 indførte performance i Danmark som medstifter af Billedstofteatret.

Siden grundlæggelsen i 1985 har Hotel Pro Forma stået for en lang række opsigtsvækkende forestillinger, som i mange tilfælde er blevet opført verden over.

Skygger og skikkelser tager udgangspunkt i to af den vestlige kulturs største skikkelser – Claude Debussy og Marcel Proust. Forestillingen er blevet til på bestilling af Athelas New Music Festival.

Her fortæller hun om forestillingen i samtale med komponisten Niels Rosing-Schow.

Program

KIRSTEN DEHLHOLM i samtale med NIELS ROSING-SCHOW om aftenens forestilling, Skygger og skikkelser

Lørdag den 19. maj kl. 20:00, Festivalscene

Skygger og skikkelser

Debussy, Proust og Performance

Skygger og skikkelser kan opleves d. 19.5. kl. 20 og d. 24.5. kl. 21

Debussys musik og Prousts ord forenes, når Atelier Hotel Pro Forma og Kirsten Dehlholm iscenesætter en koncert i lys, skygge, farver, duft og stoflighed. Alt er i bevægelse.

”Musikken er begyndt, når publikum kommer ind, men slutter brat, som om den skulle have haft en fortsættelse. Musikken er de tre sidste sonater, Debussy komponerede før sin død. Seks musikere og seks skyggemusikere medvirker. Musikere og instrumenter er fordoblet på scenen. Lyden flytter sig fra scenen ud i rummet og tilbage igen, mens lyset skifter flydende og får ting og skikkelser til at bevæge sig som farvede skygger. Musikerne ses som klare figurer eller mørke silhuetter, der spiller på skift og umærkeligt overtager hinandens musikalske forløb.” Sådan siger Kirsten Dehlholm, grundlægger og leder af Hotel Pro Forma. Hun har sammen med Atelier Hotel Pro Forma skabt den aktuelle forestilling.

Udgangspunktet er tre intense kammermusikværker af Debussy, skrevet i de sidste år af hans liv: Violinsonaten, cellosonaten og sonaten for fløjte, bratsch og harpe – de eneste, han nåede at fuldføre i en planlagt cyklus på seks sonater. Når musikken stopper, læser en skuespiller og en dreng op af På sporet af den tabte tid – det store romanværk om erindringens natur af Debussys samtidige, Marcel Proust.

Dehlholm fortsætter: ”Alt er til stede som noget flydende og let, poetisk og omskifteligt, æterisk og gådefuldt. Debussy var gådefuld for sin egen samtid. Med sin musik ville han give publikum en sanselig oplevelse, og han tegnede med sine fintmærkende sansninger og musikalske rumlighed en epokes signatur. Skygger og skikkelser afspejler denne ambition om at skabe en musikalsk, poetisk prosa uden rytme og uden rim, smidig og stærk nok til at føje sig efter sjælens lyriske bevægelse og bevidsthedens bølgende spring. Debussy og Proust mødes i dette åndelige rum af tekst, lyd og indfarvninger, i forestillingens varierende mønstre, i et kunstnerisk fletværk af former og figurer.”

Ellen Hillingsø – oplæsning
Toke Bjarke – oplæsning

ATELIER HOTEL PRO FORMA
Kirsten Dehlholm – koncept, instruktion
Morten Svenstrup, Kristian Hverring, Kirsten Dehlholm - musikalsk dramaturgi
Beatrice Rocchi, Jesper Kongshaug – lys
Kristian Hverring – lyd
Anne Mette Fisker Langkjer, Lisa Saraceni – rum, scenografi

Nanna Abell, Andreas Rasmussen - duft
Siri Vilbøl – kostumer

STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE
Piotr Zelazny  – bratsch
Svend Melbye – fløjte
Mette Franck – harpe
Jakob West – klaver

Stéphane Tran Ngoc – violin
Miranda Harding – cello

MADAME CLAUDE & FRIENDS

Ida Speyer Grøn – bratsch
Pia Kaufmanas – fløjte
Nina Schlemm – harpe

Ida Andersson – klaver (cellosonate)
Laurits Dragsted – klaver (violinsonate)
Sigrid Kongshøj-Munch – violin
Iiris Tötterström – cello


 

Program

ATELIER HOTEL PRO FORMA:
Skygger og skikkelser
– uropførelse – bestilling af Athelas New Music Festival

Koncept og instruktion: KIRSTEN DEHLHOLM efter et oplæg af Anders Beyer

Musik: CLAUDE DEBUSSY (1864-1918):
Cello Sonata (1915)
Sonata for flute, viola and harp (1915)
Sonata for violin and piano (1916–1917)


Tekst fra MARCEL PROUST (1871-1922): På sporet af den tabte tid (1913-1927)


 

Lørdag den 19. maj kl. 22:00, Festivalcafé

Satiesfaction

Satie udsat for nye lyde

Starchild #2 presents The Ambient Satie Remixes

Starchild #2 skaber et nyt musikalsk og visuelt univers inspireret af excentrikeren Erik Saties ”møbelmusik”.

Satiesfaction – A Late Hour of Ambient Satie kalder Starchild #2 koncerten, hvor udvalgte klaverværker af Erik Satie bliver klippet op og sat sammen på ny til et selvstændigt værk, der viser komponistens slægtskab med nutidig musik.

Erik Satie var samtidig med Debussy og Ravel, men helt sin egen – en enegænger, hvis sære kompositioner havde titler som Tre stykker i pæreform eller Flaskeformede præludier (tilegnet en hund). Ingen ville dengang have forudset, at hans klaverstykker Gymnopedies og Gnosiennes med deres tranceagtige og iørefaldende enkelhed ville blive nogle af den klassiske musiks populæreste evergreens – eller at han mange år efter sin død ville inspirere til to af de vigtigste bevægelser i det 20. århundredes musik: minimalisme og ambient music.

Det er netop som stamfader til ambient-genren, at Starchild #2 hylder Satie. Ambient eller ”omgivende” musik er Brian Enos udtryk for den elektroniske musikform, han grundlagde i 1970erne – musik, som blot skal være en del af omgivelserne, lydtapet – eller med Saties udtryk: Møbelmusik, Musique d’ameublement.

Starchild #2 er musikeren og musikskribenten Henrik Marstals alias, når han arbejder med ambient remixes.  Sammen med en gruppe håndplukkede musikere vil Marstal ”tage de ambiente kvaliteter i Saties musik for pålydende" – fx ved at spille noget af musikken siddende bag en skærm, som Satie anviste. Også visuelt vil koncerten være inspireret af Satie – hans forhold til avantgarden omkring første verdenskrig og hans status som et af musikhistoriens første ikoner, berømt for sine bowlerhatte og paraplyer og alt for store habitter – og for sine grotesk-humoristiske bemærkninger i partiturerne. En humor, som i høj grad spiller med i Starchild #2's præsentation.

Henrik Marstal – barytonguitar, soundscape, klokkespil
Søren Møller – klaver, klokkespil
Anna Lidell –
vokal, soundscape, klokkespil

Program

Satiesfaction – A Late Hour of Ambient Satie

STARCHILD #2 presents The Ambient Satie Remixes

Musik af ERIK SATIE (1866-1925)
1. Musique d’ameublement, tredje sæt
2. Pieces froides nr. 2
3. Gnossienne nr. 3
4. Trois morceaux en forme de poire, ’En plus’
5. Trois sarabandes nr. 3
6. Le fils des etoiles (uddrag)
7. Carnet d’esquisses, ’Harmonies’
8. Avant-dernières pensées nr. 1
9. Avant-dernières pensées nr. 3
10. Gymnopédie nr. 3
11. Gymnopédie nr. 2
12. Gymnopédie nr. 1
13. Musique d’ameublement, andet sæt

Søndag den 20. maj kl. 14:00, DANSEhallernes foyer, Pasteursvej 20

Host Guest Ghost #5

Kunsteksperiment og haute cuisine

Verdenspianisten Rolf Hind står for underholdningen i Dansehallernes workshop – sammen med skuespillere, percussionister, en dramaturg, en meditationslærer og en kok!

Host Guest Ghost er et koncept, hvor Dansehallerne inviterer en kunstner til at være drivkraften bag skabelsen af et kunstnerisk arrangement. Kunstneren deltager i en to ugers workshop sammen med de øvrige medvirkende. Derefter løber arrangementet af stabelen – og det er helt uforudsigeligt, hvad der kommer til at ske.

Rolf Hind er en af stjernerne i den nye musik, som man også kan opleve det ved flere koncerter på årets Athelas New Music Festival. Med sin sans for eksperiment og fornyelse har den engelske mesterpianist og komponist alle forudsætninger for at være artist-in-residence i Host Guest Ghost.

Kun ét ligger fast på forhånd: Der vil blive serveret udsøgt suppe for publikum, komponeret til lejligheden af kokken Mauro Carinci Cara fra Café & Bistro Elefanten.

Men ellers gælder det bare om at lade sig overraske!

Host Guest Ghost er produceret af Dansens Hus og støttet af Statens Kunstråd og Augustinus Fonden.

Eventen finder sted kl. 14, 15 og 16.
Varighed: 45 min. Max: 60 personer pr. event.
Sted: DANSEhallerne.
Fri éntre og gratis suppe.
OBS: Den første del af eventen foregår i stilhed, hvilket publikum bedes respektere.

Se mere på www.dansehallerne.dk

Rolf Hind & Artistic Lab

Program

Host Guest Ghost #5

Event skabt af Rolf Hind og de medvirkende i fællesskab.
Arrangeret af Dansehallerne i samarbejde med Athelas New Music Festival.

Søndag den 20. maj kl. 19:00, Festivalscene

Man Money Maracas

Percussion og performance

Slagtøjsvirtuosen Mathias Reumert tegner et portræt af Den Moderne Mand gennem lyd, bevægelse, billeder og stemninger.



"En avantgarde performancekoncert" kalder Mathias Reumert selv Man Money Maracas, som han beskriver således: "Jeg har valgt seks vidt forskellige værker, som hver på deres måde relaterer til titlen:

Man – fx identitet og krop

Money – penge og andre værdier

Maracas – musik, bevægelse, percussion."

Vinko Globokars ?Corporel er et auditivt og visuelt nærbillede af mandens krop. Kroppens egne lyde udforskes i det ekstremt detaljerede, anatomisk specificerede partitur. Et sprog præsenteres, hvori kroppens bløddele er vokaler, og knogler er konsonanter. Hud gnubbes, hår ugles, tænder klapres, der aes og der slås.

Hans Peter Stubbe Teglbjærgs Michroma er abstrakt musik, når den er mest poetisk. Et lydunivers bestående af hverdagsobjekter, som via teknologi er omdannet til en slags instrumenter.

Den græsk-franske komponist Iannis Xenakis er kendt som skaberen af en række avantgarde-værker, hvor computeren spiller en stor rolle, men i Rebonds består instrumenteringen blot af traditionelle trommer og woodblocks, som indgår i en intens rytmisk dialog.

Niels Rønsholdts Gloomy Room er en drømmende performance noir. Musikken opstår af reallyde fra en mand, som søger efter noget.

Temazcal er et aztekisk ord, der betyder "brændende vand". Maracas er en vigtig del af folkemusikken i hele Latinamerika, men i Javier Alvarez' komposition bliver de til virtuose soloinstrumenter, som kæmper mod et elektronisk lydspor.

Pierre Jodlowskis Time & Money er et forhør om det moderne samfund, om vores omgang med tid og penge. I stykket indgår bl.a. et tomt bord, real time motion capture og electronica med loops af radiosignaler og stumper af filmdialoger, som spiller på forestillingens titel.

Mathias Reumert – slagtøj, koncept m.m.

Vincent Meyer – videografik

Program

Man Money Maracas – en avant-garde performancekoncert


VINKO GLOBOKAR (f. 1934): ?Corporel

HANS PETER STUBBE TEGLBJÆRG (f. 1963): Michroma – 1. gang i Danmark

IANNIS XENAKIS (1922-2001): Rebonds
NIELS RØNSHOLDT (f. 1978): Gloomy Room

JAVIER ALVAREZ (f. 1956): Temazcal 
PIERRE JODLOWSKI (f. 1971): Time and money – 1. gang i Danmark




Michroma og Gloomy Room er bestilt af Mathias Reumert.

Søndag den 20. maj kl. 21:00, Festivalscene

På sporet af lyd

Lydenskab udforsker klang

Lydenskab opfinder nye måder at præsentere musikken på i fem musikalske minidramaer, der forener klassisk musik, installation og performance.

De seks klassiske musikere i Lydenskab har specialiseret sig i at bryde med de formaliteter og konventioner, der omgiver den klassiske musik. Så kan vi bedre høre musikken – og se den, for Lydenskab lægger også vægt på de visuelle rammer om musikken, både når de giver koncerter i tidens mange lukkede butikker, og når de opfører de fem usædvanlige værker, som udgør denne koncert.

Norske Eyvind Gulbrandsens Den fyrste song eg høyra fekk (Den første sang, jeg fik at høre) er en koncert-installation, hvor Lydenskab møder Mannequin Sextet og ”fragmenter af identitet bliver uniformeret”.

Dansk-cubanske Louis Aguirres Gardens of the Beloved – God Is My Final End er skrevet til Lydenskabs fløjtenist Karolina Leedo, inspireret af den persiske 1200-tals-poet Rumi og den gale franske teatermand Antonin Artauds ideer om det totale teatralske udtryk i Grusomhedens Teater.

Henrik Budde kalder sit værk Terribly Cold and Nearly Dark for et ”Gesamtkunstwerk” om lys og mørke, liv og død, hvor det visuelle og rumlige er en del af det samlede musikalske udtryk.

Katrine Møllebæks Instrumental Man er en serie portrætter af nutidens mænd, som alle spilles af en kvinde – den dansk-filippinske performancekunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen, som her er Lydenskabs gæstestjerne.

Om Sound Creation siger komponisten Nikolaj Busk og Lydenskab: ”Kunsten ønsker ikke at blive sat i bås. Kunsten ønsker frihed! Sound Creation går ikke efter én betegnelse, én handling, ét udtryk – vi lader indholdet stå åbent, så lytteren får lov til at skabe sine egne billeder, stemninger og historier. Velkommen i musikken!”

LYDENSKAB
Mikkel Ib – slagtøj

Sofia Olsson – cello
Thea Vesti – guitar
Karolina Veedo – fløjte
Jeppe Uggehøj – trompet
Eskild Winding – klaver

Lilibeth Cuenca Rasmussen – performance
 

Program

EYVIND GULBRANDSEN (f. 1977) & Lydenskab: Den fyrste song eg høyra fekk – uropførelse

LOUIS AGUIRRE (f. 1968): Gardens of the Beloved – God Is My Final End – fra Five Tropes for solo alto flute in G, skrevet til Karolina Leedo

HENRIK BUDDE (f. 1982): Terribly Cold and Nearly Dark for ensemble, sampler and performer

KATRINE MØLLEBÆK (f. 1983): Instrumental Man – uropførelse, bestilling af Lydenskab
– performance: Lilibeth Cuenca Rasmussen & Lydenskab

NIKOLAJ BUSK (f. 1982): Sound Creation part I + Sound Creation part II – uropførelse

Søndag den 20. maj kl. 22:30, Festivalcafé

Sange på et ukendt sprog

Donatienne Michel-Dansacs viruose vokal

Récitations er en af avantgardens milepæle – en afsøgning af menneskestemmens formåen og udtrykskraft, fra høje c'er til hæse host.

Den græsk-franske komponist Georges Aperghis arbejdede på Récitations i 11 år, fra 1977-88. I 14 satser afveksler sopranstemmens skønhed og svimlende høje toner med host, mumlen, stakåndethed og løsrevne ord. Værket er samtidig et stykke musikteater, hvor sangerens krop og gestik bliver en del af udtrykket.

Récitations opfattes som svær musik, ikke bare sangteknisk – men har også noget legende over sig. Den modsætning er kendetegnende for Georges Aperghis musik – hvad enten det er kammermusik eller operaer.

Donatienne Michel-Dansac er kendt for sine fortolkninger af både Mozart og Händel, men også for sin forkærlighed for nutidig musik. Siden hun i 1993 medvirkede i førsteopførelsen af Aperghis Sextour, har hun været en utrættelig fortolker af hans musik. Hun har som den første cd-indspillet Récitations i sin helhed, og hun har medvirket i flere af hans operaer.

Aperghis siger om Récitations, at de tekniske vanskeligheder, der knytter sig til de enkelte satser, paradoksalt nok gør værket lettere tilgængeligt, fordi de "skaber små musikalske og teatralske situationer ... vi ser nogle, som har problemer med at tale, som er meget nervøse, rastløse, føler sig hjemsøgte, etc." Donatienne Michel-Dansac er enig: "Jeg tror, at vi alle kan genkende de mentale og fysiske tilstande i denne musik."

At forløse Récitations og gøre det svære legende let kræver en stemme i verdensklasse – det har Donatienne Michel-Dansac.

Donatienne Michel-Dansac – sopran

 

Program

GEORGES APERGHIS (f. 1945): Récitations (1988)

 

Mandag den 21. maj kl. 19:00, Festivalscene

Byens hemmelige haver

Blå toner fra TM+

Koncerten transmitteres af DR P2 Klassisk

Stjernesopranen Raphaële Kennedy og TM+ på musikalske strejftog i sproget, natten og drømmen – og farven blå.

Det er nogle af Frankrigs fremmeste fortolkere af ny musik, vi kan høre, når ensemblet TM+ giver koncert. Siden 1980erne har de stået for utallige førsteopførelser af nye værker. Til denne koncert skal vi høre dem i en håndfuld værker, hvor sopransolisten bliver et med ensemblet.

I to værker får Raphaële Kennedy lejlighed til at afprøve grænserne for, hvad menneskestemmen formår: Niels Rosing-Schows Vocabulary II udforsker sampillet mellem intrumenter og sangstemme, mellem toner og konkrete sproglyde.

I den græsk-franske komponist Georges Aperghis' La Nuit en tête er det, som om sopranstemmens svingninger smelter sammen med lydene fra de seks instrumenter. Som i drømme taler stemmen til os, uden at vi forstår, men også uden at vi behøver at forstå ...

Niels Rosing-Schow har komponeret et værk til TM+, som er inspireret af en drøm: Komponisten befinder sig på torvet i en italiensk by og lokkes ned ad en smal passage til en hemmelig have – hvorfra han får adgang til en anden og en tredje have, den ene mere frodig end den anden: "På tidspunktet for drømmen arbejdede jeg intenst på at færdiggøre nærværende værk, og jeg vidste, at drømmen handlede om værket. Den var på en uforklarlig måde værket – hvis titel hermed var givet: I Giardini dietro la cittá [Haver bagved byen]."

Laurent Cuniot har været leder af TM+, siden han stiftede ensemblet i 1986. I hans værk To deep and deeper blue bevæger vi os gennem forskellige landskaber i lyd, som gradvis opstår og opløses igen, for til sidst at vende tilbage til værkets begyndelse i forvandlet form. I begyndelsen af anden sats høres et citat fra Anton Weberns opus 7, som bliver et af værkets byggesten. For Cuniot er avantgardens virkemidler ikke et mål i sig selv, men vejen til en ny form for poetisk og melodiøst indhold.

Koncerten er led i et samarbejde mellem Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og pladeselskabet Dacapo.

Koncerten gennemføres med støtte fra Ministère de la Culture et de la Communication - Drac Ile-de-France / Conseil Général des Hauts de Seine / Mairie de Nanterre / Maison de la musique de Nanterre / Mécénat Musical Société Générale

TM+
Laurent Cuniot – dirigent

Raphaële Kennedy – sopran

Frank Scalisi – klarinet
Jean-Luc Ayroles – klaver
Gianny Pizzolato – slagtøj
Jean-Pierre Arnaud – obo
Anne Ricquebourg – harpe
Maud Lovett – violin
Marc Desmons – bratsch
David Simpson – cello
Gilles Burgos – fløjte

Konferencier: Peter Filtenborg, DR

Koncerten kan efterfølgende høres på dr.dk/lyttilnyt
 

Program

NIELS ROSING-SCHOW (f. 1954): Vocabulary II (1997)
GEORGES APERGHIS (f. 1945): La nuit en tête (2000)
NIELS ROSING-SCHOW: I Giardini dietro la cittá (2011)
LAURENT CUNIOT (f. 1957): To deep and deeper blue (2010)

Mandag den 21. maj kl. 21:00, Festivalscene

Skønhed og perfektion

Rolf Hind spiller Cage, Debussy og Satie

Koncerten transmitteres af DR P2 Klassisk

Fra impressionistiske klange til præpareret klaver. Solokoncert med den engelske stjernepianist.

Rolf Hind er blandt den nye musiks førende fortolkere, men ved denne koncert spiller han nogle af de klassiske værker, som indvarslede det moderne og stadig inspirerer nutidens komponister.

I 150-året for Claude Debussys fødsel er hans musik en så etableret del af repertoiret, at vi kan glemme, hvor original og grænseoverskridende den har lydt, da den blev til. I hans præludier og etuder for klaver anvender han heltoneskalaer, femtoneskalaer og bitonalitet – alt sammen med til at skabe klange og stemninger, som verden aldrig før havde hørt.

Erik Satie var Debussys samtidige og nære ven, og også hans musik var dybt original – men det var først flere årtier efter Saties død, at hans beskedne produktion af især klaverstykker både inspirerede til nye strømninger i avantgarden og opnåede mainstream-popularitet.

En skelsættende dato for Saties posthume popularitet var den 9. september 1963, hvor hans lille klaverstykke Vexations blev spillet 840 gange i træk – en begivenhed, der markerede starten på den minimalistiske bevægelse i de kommende årtiers musik. Manden, der tog Saties anmærkning i noderne for pålydende og arrangerede koncerten var John Cage.

Cage havde imidlertid allerede ændret musikhistorien inden da, med sin buddhistisk inspirerede aleatoriske musik, dvs. musik, der er styret af tilfældigheder snarere end komponistens vilje – og med sine stykker for præpareret klaver, dvs. et klaver, hvor forskellige objekter er fastgjort til strengene. Begge dele præger avantgarden den dag i dag – i syv af John Cages kompositioner for præpareret klaver kan vi høre, hvordan det hele begyndte.

Men Rolf Hind kan ikke afholde sig helt fra at spille ny musik. Han har en særlig tilknytning til dansk musikliv og har førsteopført og cd-indspillet mange værker af danske komponister. Også denne koncert byder også på en dansk førsteopførelse: Christian Winther Christensens six festival overtures [constructed in a poor romantic prelude style] for solo piano and Max/MSP – en titel, der samtidig er en rammende beskrivelse af værket.

Rolf Hind – klaver

Konferencier: Peter Filtenborg, DR

Koncerten kan efterfølgende høres på dr.dk/lyttilnyt

 

Program

ERIK SATIE (1866-1925):  Gnossienne nr.1
JOHN CAGE (1912-1992):  Sonate nr. 4 for præpareret klaver
Sonate nr. 2
for præpareret klaver
CLAUDE DEBUSSY (1862-1918): Præludier fra bind II – nr. 7 La terrasse des audiences du clair de lune, nr. 8 Ondine
JOHN CAGE:  Sonate nr. 5
for præpareret klaver
Sonate nr. 6 for præpareret klaver
CHRISTIAN WINTHER CHRISTENSEN (f. 1977): six festival overtures [constructed in a poor romantic prelude style] for solo piano and Max/MSP – uropførelse – Bestilling af Athelas New Music Festival. Med støtte fra Statens Kunstfond.
JOHN CAGE:  Sonatas and Interludes for Prepared Piano – Interlude nr. 3
CLAUDE DEBUSSY: Etuder fra bindII – nr. 7 Pour les sonorités opposées, nr. 10 Pour les degrés chromatiques
ERIK SATIE:  Préludes flasques (pour un chien)

Gnossienne nr. 3
JOHN CAGE: Sonate nr. 14 & 15 (Gemini)
for præpareret klaver

Mandag den 21. maj kl. 22:00, Festivalscene

Rolf Hind art talk

Mesterpianisten om musik

Efter aftenens koncert med Rolf Hind er der lejlighed til at møde ham i samtale med cellisten Zoë Martlew om at spille, komponere og opleve musik.

Rolf Hind er en af hovedpersonerne på årets Athelas New Music Festival. Ved fire vidt forskellige koncerter får publikum lejlighed til at opleve, hvad der har gjort den engelske pianist til en af den nye musikscenes mest efterspurgte solister. Rolf Hind er også en anerkendt komponist – bl.a. har klaverkoncerten Maya Sehsa vakt international opsigt.

Efter koncerten, hvor Rolf Hind spiller Debussy, Cage og Satie, kan publikum møde ham i en uformel samtale med en anden fremtrædende musiker – den engelske cellist Zoë Martlew, som lige nu opholder sig i København på invitation af DIVA (Danish International Visiting Artist).

Samtalen kommer bl.a. til at handle om John Cage, om projektet Host Guest Ghost #5, som begge kunstnere medvirker i, og om at åbne sine sanser og opleve musikken på ny.

Art Talk er arrangeret i samarbejde med Dansehallerne i tilknytning til Dansehallerne og Athelas New Music Festivals fælles arrangement HOST GUEST GHOST #5 d. 20. Maj kl. 16, hvor både Rolf Hind og Zoë Martlew medvirker.

Alle med billetter til HOST GUEST GHOST #5 eller en koncert på Athelas New Music Festival har adgang.

Program

Rolf Hind og Zoë Martlew i samtale

Mandag den 21. maj kl. 22:30, Festivalcafé

Portræt af stilheden

Trio ZOOM spiller op

Seks skarpe fra Kina, England, Frankrig og Danmark. Trio Zoom leverer et destillat af nutidsmusikken.

Vi kommer vidt omkring i Trio Zooms program til denne koncert – ikke blot geografisk, men også i musikalske stemninger og temperamenter. Den usædvanlige sammensætning af instrumenter – saxofon, klaver og slagtøj – er i sig selv en garanti imod at trioen holder sig til det sikre repertoire, for det findes ikke. Det gør derimod en lang række nye værker, som trioen spiller med lige dele teknisk perfektion og smittende begejstring – og ofte med stor humor.

Karsten Fundals A Portrait of Silence er skrevet specielt til Trio Zoom og udforsker et paradoks: Portrættet af stilheden tegnes gennem dens modsætning – det er lyden af instrumenterne, der skærper vores bevidsthed om stilhedens ophør og begyndelse.

Engelske Graham Fitkins Hard Fairy er blevet et populært showpiece blandt saxofonister. Det energisk rytmiske stykke er ifølge komponisten ”ikke-programmatisk”, så man kommer ikke langt med at forsøge at udlede en mening af den absurde titel, som på et cd-omslag blev illustreret af en fe, komplet med vinger, tryllestav – og seje solbriller!

Niels Rønsholdts Hammerfall er et stykke performance eller musikteater, hvor traditionel musiceren afløses af hvisken og åndedræt, pianistens negle henover tangenterne, glas der knuses og percussionistens piskeslag rettet mod objekter indpakket i sort plastic.

I Guo Wenjings Drama bliver alle trioens medlemmer slagtøjspillere for en stund, for stykket er en opvisning i kinesiske bækkeners mangfoldige udtryksmuligheder.

Christian Winther Christensens Being Apu Sarkar findes i tre versioner – en miniopera, en version for performance-kollektivet Dygong, som komponisten er medlem af – og så Zoom-versionen for præpareret klaver, slagtøj (glas) og saxofon. I operaen ædes Apu Sarkar, fordi hovedpersonen ønsker at være som ham – men vi kan være rolige: Apu Sarkar er fiktiv og kannibalismen symboliserer sin modsætning: at møde mennesker med åbenhed.

Christian Lauba er en fransk komponist med tunesiske rødder. Navnet Jean Matitia bruger han, når han skriver jazz og ragtime, og hans Devil’s Rag er netop en uforfalsket rag, hurtig og humoristisk, for saxofon og klaver.

Trio Zoom
Stefan Baur – saxofon
Tanja Zapolsky – klaver
Ying-Hsueh Chen – slagtøj

Program

KARSTEN FUNDAL (f. 1966): A Portrait of Silence (2011)
GRAHAM FITKIN (f. 1963): Hard Fairy (1994)
NIELS RØNSHOLDT (f. 1978): Hammerfall (2006)
GUO WENJING (f. 1956): Drama, 6. Sats (1996)
CHRISTIAN WINTHER CHRISTENSEN (f. 1977): Being Apu Sarkar (2009)
JEAN MATITIA (f. 1952): Devil’s Rag

Tirsdag den 22. maj kl. 19:00, Festivalscene

Ravels efterkommere

Fra Boulez til Glerup

Fire komponister fra fire generationer. Athelas og chefdirigent Pierre-André Valade præsenterer 100 års musikhistorie i en nøddeskal.

Maurice Ravel var, som vennen og rivalen Debussy, med til at indvarsle det moderne ved at anvende klange og skalaer, der ophæver de traditionelle tonearter. Hans produktion omfatter kun 60 værker på grund af den perfektionisme, som fik Stravinsky til anerkendende at sammenligne ham med en schweizisk urmager.

Introduction et Allegro for harpe, fløjte, klarinet og strygekvartet blev skrevet på bestilling af harpefabrikanten Érard, efter at konkurrenten Pleyel havde bestilt et værk for harpe hos Debussy. Alle overvejelser om, hvilken harpemodel der er den bedste, har for længst fortonet sig, men to mesterværker for instrumentet kom der ud af det. Athelas’ harpenist Maria Boelskov er solist i begge værker på årets festival.

I en alder af 87 er den stadig aktive komponist og dirigent Pierre Boulez en levende legende. Som dirigent er han i verdensklasse, bl.a. som fortolker af Ravel, Debussy, Stravinsky og Schönberg. Men for den unge Boulez i efterkrigstidens Paris var de umiddelbare forgængere ikke radikale nok: Han buhede af Stravinsky, erklærede at Schönberg var gået bag af dansen og gik selv skridtet videre ved at komponere musik, hvor ikke blot tonehøjde, men også rytme, dynamik og klangfarve er underlagt serielle principper.

Dette gælder både ensemblestykket Dérive 1, som på alle niveauer er bygget op omkring tallet seks, og det lige så koncentrerede stykke for soloklaver, Incises, som her spilles af Athelas-festivalens special guest star, den engelske klavervirtuos Rolf Hind.

Philippe Hurel føler sig nært beslægtet med 1970ernes spektralmusik – også hans musik kan opleves som en næsten videnskabelig, men samtidig legende udforskning af lydlige fænomener. ... à mesure (lidt efter lidt) består ifølge komponisten af ”korte, pulserende rytmiske sekvenser afvekslende med accelererende og decelerende rytmer fra et anderledes musikalsk univers.”

Med Rune Glerups Dust encapsulated #2 er vi fremme ved den yngste generation af komponister. Titlen siger egentlig ikke noget om indholdet i stykket, siger han: ”Hver person danner sit eget indtryk af musikken, og det ville være forkert, hvis jeg som komponist stiller mig op og fortæller, hvordan musikken skal forstås.” Hans tilgang til musikken  er i det hele taget præget af maksimal åbenhed: “Der er en konstant undren fra min side i forhold til, hvad musik er.”

Pierre-André Valade – chefdirigent
Maria Boelskov – harpe
Rolf Hind – klaver

ATHELAS SINFONIETTA COPENHAGEN
Kenny Larsen – fløjte
Anna Klett – klarinet
Darragh Morgan, Emily Fowler – violin
Marie Louise, Broholt Jensen – bratsch
Toke Møldrup – cello
Jonas Olsson, Rikke Sandberg – klarinet
Ying-Hsueh Chen – vibrafon

Program

MAURICE RAVEL (1875-1937): Introduction et Allegro (1907)
PIERRE BOULEZ (f. 1925): Incises (1994/2001)
PHILIPPE HUREL (f. 1955): ... à mesure (1996)
PIERRE BOULEZ: Dérive 1 (1984)
RUNE GLERUP (f. 1981): Dust encapsulated nr. 2 (2009)

Tirsdag den 22. maj kl. 21:00, Festivalscene

Frie figurer

Grisey, Ruders og Hurel

Musik, som bare vil være lyd og rytme – og musik, som fortæller historier. Esbjerg Ensemble i spektrale eksperimenter og moderne romancer.

Gerard Grisey er en af spektralmusikkens mest fremtrædende repræsentanter. Siden 1970erne har han skabt musik baseret på studier af lydlige fænomener – ofte med computeren som et vigtigt redskab, men også inspireret af forgængere som Debussy, Ravel og Varèse og deres optagethed af klang.

”Spektralmusik er ikke en stil eller et system, men snarere en holdning,” siger Grisey – den holdning nemlig, at musik dybest set er ”lyd, der udvikler sig i tid.”

Talea er en latinsk betegnelse i middelalderlig musik for en gentagen rytmisk struktur. Grisey kalder stykkets første halvdel for ”en maskine, der fabrikerer den frihed, som vokser frem i anden del ... som vilde blomster i maskinens sprækker.”

Også Philippe Hurels Figures libres udforsker spændingsfeltet mellem fastlagte regler og frihed. ”Titlen signalerer, at der er visse emblematiske figurer, som undslipper de begrænsninger, der er fastlagt fra starten – ligesom det er muligt for en kunstner eller en atlet at finde sin egen frihed inden for nogle faste rammer.”

Med Poul Ruders nye værk Romancer for bratsch og klaver træder vi ind i en helt anden verden. Titlen spiller både på 1800-tallets romancer i digtning og musik og selve ordet roman: Det er musik, der fortæller historier – men det er den enkelte tilhørers fantasi, der afgør, hvilke historier, der fortælles. De enkelte romancer har titler som Portal, Even Song, Ballad og Dirge (klagesang). Den afsluttende Duet slutter brat, inden de to stemmer finder hinanden – ”i sandhed en åben slutning,” siger Poul Ruders.

ESBJERG ENSEMBLE
Rei Munakata – dirigent

Kerstin Thiele – fløjte
Ron Chen-Zion – klarinet
Rachel Bullen – obo
Sakari Tepponen, Niels Christian Øllgaard – violin
Michelle Camille - bratsch
Peter Hörr – cello
Henri Sigfridsson – klaver
Christian Martinez – slagtøj

Program

GIRARD GRISEY (f. 1946): Talea – ou la machine et les herbes folles (1986)

POUL RUDERS (f. 1949): Romances. Six Short Pieces for viola and piano (2011) – 1. gang i Danmark

PHILIPPE HUREL (f. 1955): Figures Libres (2000)

Tirsdag den 22. maj kl. 22:30, Festivalcafé

Nye danske sange

Med Bloch og Westergaard

Koncerten optages af DR P2 Klassisk

Henførte og hårdtslående. Fire danske komponister har skrevet sange specielt til denne koncert.

Siden Franz Schubert i sit korte liv skrev 600 sange og viste, hvor uudtømmelige muligheder der er i samspillet mellem en sangstemme og et klaver, har sange eller Lieder været en vigtig genre i den klassiske musik.

I 2012 kan Pelle Gudmundsen-Holmgreen fejre sin 80-års fødselsdag, samtidig med at karrieren som komponist er på sit højeste. Fra debuten i 1955 har han ladet sig inspirere af de mest forskelligartede musikalske strømninger fra Carl Nielsen til pygmæernes folkemusik, så han i dag med Duke Ellingtons udtryk er ”beyond category”. Grene grå er sange til tekster af Ursula Andkjær Olsen, en digter, der også gerne henter inspiration fra andre kunstarter – ikke mindst musikken. Hun har endog skrevet en bog om Gudmunsen-Holmgreens musik.

Martin Palsmar har valgt tekster af en digter, som er jævnaldrende med Gudmundsen-Holmgreen – nemlig Klaus Rifbjerg, fra hans tidlige digtsamling med fuglemotiver, Voliere – en bog, der nok så meget handler om mennesker og sprog som om fugle. ”Sangene kan opfattes som en cyklus med fuglene som mytologiske billeder på de forskellige stadier i et menneskes liv, ” siger Palsmar, ”bagtanken har været at skrive karakterstykker i forskellige genrer, som har floreret i Rifbjergs levetid – Svanen er Charles Ives/Poulenc-inspireret, mens Gøgen minder om Darius Milhaud. Påfuglen får en knivspids Messiaen, og Solsorten minder om Den Ny Wienerskole og Hans Werner Henze.”

Nicolai Worsaae og Niels Rosing-Schow henter inspirationen hos længst afdøde udenlandske digtere, som har det til fælles, at deres digte trods klassikerstatus stadig fremstår vilde og eksperimenterelystne.

Nicolai Worsaae har sat musik til digtet Et frappe et frappe et frappe af den fransk-tyske dadaist Jean Arp: ”Digtet beskriver kort og brutalt alt det, han har lyst til at slå. Det er et opgør med former og den gængse måde, vi lærer at forstå verden på. Poesien er hårdtslående og direkte, og det er den energi, som er transformeret til et lydligt univers, der griber til våben mod liedens borgerlige jerngreb om musikken,” siger Worsaae.

I Niels Rosing-Schows Bald sind wir aber Gesang er det den gale og visionære tyske digter Friedrich Hölderlin, der er inspirationskilden. Hans digte rummer både klassicismens dyrkelse af antikkens idealer og romantikkens ustillelige længsel efter en utopisk guldalder. De sidste 36 år af sit liv tilbragte Hölderlin i isolation som uhelbredeligt sindssyg.

Koncerten optages af DR P2 Klassisk og kan efterfølgende høres på dr.dk/lyttilnyt.


LIEDKOMPAGNIET
Jakob Bloch – bas-baryton
Christian Westergaard – klaver

Program

NIELS ROSING-SCHOW (f. 1954): Bald sind wir aber Gesang. Hölderlin Fragmente für Stimme und Klavier – uropførelse
I) Der Himmlischen
a) L'hiver
II) Und Manchen möcht' ich laden
b) La vue
III) Des Göttlichen aber empfiengen wir
c) Le printemps
IV) Leichtathmende Lüfte

MARTIN PALSMAR (f. 1970): Fire sange fra: Rifbjergske fugle – sange til tekster fra digtsamlingen Voliere af Klaus Rifbjerg (f. 1931) – uropførelse
1. Svane
2. Gøg
3. Påfugl
4. Solsort

PELLE GUDMUNDSEN-HOLMGREEN (f. 1932): Grene Grå – Fem sange til tekster fra digtsamlingen Skønheden hænger på træerne af Ursula Andkjær Olsen (f. 1970) – uropførelse

NICOLAI WORSAAE (f. 1980): Et Frappe – tekst af Jean Arp (1887-1966) – uropførelse

Onsdag den 23. maj kl. 19:00, Festivalscene

Cello Chamber Dance

Virtuose toner og trin

Koncert og danseforestilling i et: En svimlende tour de force for solo-cello efterfulgt af Dansk Danseteaters mesterlige og medrivende Chamber Dance.

Toke Møldrup er en cellist i mesterklassen, hvadenten han spiller i Athelas Sinfonietta Copenhagen eller som solist. I Philippe Hurels komprimerede komposition for solo-cello D’un trait får Toke Møldrup lejlighed til at udfolde instrumentets mange muligheder.

Når Philippe Hurel skal karakterisere D’un trait, citerer han komponistkollegaen Gérard Griseys ord om at ”musik befinder sig midt imellem tal og drama, mellem vildskab og struktur.” Hurel har udregnet parametre for stykkets struktur på computer – men han har også givet los for en følelse af påtrængende nødvendighed og ligefrem ”dyriskhed”.

I koncertens anden afdeling kommer Dansk Danseteaters 13 internationale dansere på scenen, og Athelas Chamber Players står for musikken i Tim Rushtons Chamber Dance.

Musikken er af den lettiske komponist Peteris Vasks, som vandt internationalt ry, da Gidon Kremer gjorde verden opmærksom på hans musik i 1990’erne efter jerntæppets fald.

Den engelske prisbelønnede koreograf Tim Rushton, har siden 2001 været leder af Dansk Danseteater og ophavsmand til en lang række succesforestillinger både nationalt og internationalt. Rushton, som er hædret med den britiske orden MBE og for nylig har modtaget Reumert-hædersprisen, formår at skabe forestillinger, der tager udgangspunkt i de menneskelige følelser, og som forener koreografi og musik til begejstring for både publikum og anmeldere over det meste af verden.

ATHELAS CHAMBER PLAYERS
Toke Møldrup – solo cello

Anne Marie Fjord Abildskov – piano
Emily Fowler – violin
Andreas Birk – viola
Adam Stadnicki – cello

DANSK DANSETEATER
Maxim-Jo Beck McGosh
Stefanos Bizas
Fabio Liberti
Luca Marazi
Emily Nicolaou
Björn Nilsson
Milou Nuyens
Erik Nyberg
Ana Sendas
Alessandro Sousa Pereira
Minna Berglund
Stina Malmgren
Joel Fritzon

Program

PHILIPPE HUREL (f. 1955): D'un Trait (2007) for solo-cello

Chamber Dance (2011-12)
Koreografi: TIM RUSHTON (f. 1963)
Musik: PETERIS VASKS (f. 1946):
Kvartet for violin, bratsch, cello og klaver


Charlotte Østergaard - kostumedesign
Jakob Bjerregaard – produktion

Onsdag den 23. maj kl. 21:00, Festivalcafé

Skyers tale

Musikalsk poesi fra Cikada Trio

Fra mellemøstlige inspirationer til fixérbilleders sansebedrag. Cikada Trio afsøger nutidsmusikkens mangfoldighed.

Titlen på den franske komponist Bruno Mantovanis L’ere de rien kan oversættes Ingentings tid, men det er samtidig et ordspil på l’aire de rien – henkastet, nonchalant. Musikkens tema er integration og sameksistens. I tre hovedafsnit bygger musikken på inspiration fra hhv. Mellemøsten, Asien og Afrika – forbundet af vestligt inspirerede mellemspil med klaveret i centrum.

Også i Mélodies arméniennes for solofløjte mødes kulturerne, for Mantovani har ladet sig inspirere af det armenske blæseinstrument doudouk og af den stedlige folkemusik, uden at man et øjeblik er i tvivl om, at det er vestlig, modernistisk musik.

Vexierbileder II af den franske komponist Gérard Pesson er inspireret af den amerikanske digter Wallace Stevens. De tre satser, eller ”fixérbilleder” hedder Speech of Clouds, Negation og Rondo. Det er musik, som klæder den vante musikalske retorik af til skindet – som når man ser knuderne på undersiden af et kunstfærdigt vævet stykke stof. Visse steder skal toneklyngerne lyde som ”kornsække, der falder til jorden”.

Koncerten byder desuden på to uropførelser af unge norske komponister: Prologue er et solostykke for klarinet af Ørjan Matre, som de seneste fem år har vakt opsigt med kompositoner som Händel Mixtape, hvor Händels og Matres musik mødes i en collage, og orkesterværket Attempted Birdhouse, hvor den kulturelle reference er en helt anden, nemlig en episode af The Simpsons, hvor Homer præsenterer sit mislykkede fuglehus som et kunstværk.

Ruben Sverre Gjertsens Variations and Leftovers kan ses som seneste inkarnation af et work in progress, idet værket Leftovers for altfløjte, basklarinet og klaver første gang kunne høres i 2001, og siden blev revideret i 2006. Alligevel er der tale om uropførelse denne aften, idet Gjertsen og Cikada Trio i fællesskab har skabt nye variationer over værket.

Koncerten støttes af Stikk.no og Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde.

Cikada Trio
Anne Karine Hauge – fløjte
Rolf Borch – klarinet
Kenneth Karlsson – piano & harmonium

Program

BRUNO MANTOVANI (f. 1974): L'Ere de rien (2002)
ØRJAN MATRE (f. 1979): Prologue – for clarinet – uropførelse
BRUNO MANTOVANI: Mélodies arméniennes (2010)
GÉRARD PESSON (f. 1958): Vexierbilder II (2003)

RUBEN SVERRE GJERTSEN (f. 1977) & CIKADA TRIO: Variations and Leftovers (2001/2006/2012) – uropførelse
 

Torsdag den 24. maj kl. 19:00, Festivalscene

Forspil, fremdrift og uskyld

Debussy, Nørgård og Bruun

2012 er året, hvor Per Nørgård fylder 80, og Claude Debussy fylder 150. Århus Sinfonietta fejrer fødselarerne og inviterer deres yngre kolleger Niels Rosing-Schow og Peter Bruun med til festen.

Per Nørgårds anden cellokoncert er skrevet til Jakob Kullberg. De to har arbejdet sammen i mere end ti år og er så meget på bølgelængde, at de sammen har eksperimenteret med at skabe plads til improvisation i musikken. Momentum betyder fremdrift: I et næsten meditativt forløb beskriver koncerten en bevægelse fra individet mod det menneskelige fællesskab og i sidste instans mod kosmos. De fire satser hedder Monologue, Together, Multiplicity og Infinity.

Claude Debussys 24 præludier har hørt til klaverets kernerepertoire siden de blev komponeret for 100 år siden. Debussy var samtidig med senromantikken, men skabte sit helt eget tonesprog, bl.a. baseret på heltoneskalaer (som ophæver de vante dur og mol-tonearter), pentatone skalaer (dvs. femtoneskalaer som i folkemusikken) og bitonalitet (hvor to tonearter klinger med i samme akkord).

Niels Rosing-Schow har transskriberet 14 af præludierne for sinfonietta, og resultatet er ”simply marvelous” ifølge kritikeren David Hurwitz, som beundrer de mange overraskende virkninger fra den swingende trompetsolo i Des pas sur la neige (Fodspor i sneen) til kontrabasklarinettens gengivelse af tågen i Brouillards.

Koncerten slutter med endnu en solokoncert, Peter Bruuns fløjtekoncert Innocent Mind and Mayday. Titlen stammer fra et på en gang erotisk og religiøst digt af den engelske 1800-tals-digter og jesuit Gerard Manley Hopkins, som Peter Bruun også tidligere har ladet sig inspirere af. I digtet gentages linien ”There is nothing so beautiful as Spring” som et besværgende omkvæd: man skal gribe og nyde livets vår og ungdommens uskyld – ”Innocent mind and Mayday in girl and boy” – som varer så kort.

Solofløjtenisten Hélène Navasse har elsket den nye musik, siden hun var ti år gammel, hvilket ifølge Bent Sørensen har gjort hende til ”en kæmpe inspiration for alle os komponister, der står i kø for at få vores musik opført af netop hende.”

ÅRHUS SINFONIETTA
Søren K. Hansen – dirigent
Hélène Navasse – fløjte
Jakob Kullberg – cello

Charlotte Norholt – fløjte
Henrik Husum – obo
Vibeke Kærsgaard Lembcke – klarinet
Jørgen Rahbek Knudsen – fagot
Klaus Gottlieb – horn
Judy Hunskjær – trompet
Niels-Ole Bo Johansen – basun
Helen Poulsen, Simon T. Pedersen – slagtøj
Erik Kaltoft – klaver
Joost Schelling – harpe
Signe Madsen, Ina Tagmose – violin
Birgitte Bærentzen Pihl – bratsch
Jens Lund – cello
Peter Prehn – kontrabas

Program

PER NØRGÅRD (f. 1932): Momentum – cellokoncert nr. 2 (2009)

CLAUDE DEBUSSY (1862-1918), arr. NIELS ROSING-SCHOW (f. 1954): Præludier (1910-13 / 2000)

PETER BRUUN (f. 1968): Innocent Mind and Mayday – fløjtekoncert (2008)

Torsdag den 24. maj kl. 21:00, Festivalscene

Skygger og Skikkelser #2

Debussy, Proust og Performance

Debussys musik og Prousts ord forenes, når Atelier Hotel Pro Forma og Kirsten Dehlholm iscenesætter en koncert i lys, skygge, farver, duft og stoflighed. Alt er i bevægelse.

”Musikken er begyndt, når publikum kommer ind, men slutter brat, som om den skulle have haft en fortsættelse. Musikken er de tre sidste sonater, Debussy komponerede før sin død. Seks musikere og seks skyggemusikere medvirker. Musikere og instrumenter er fordoblet på scenen. Lyden flytter sig fra scenen ud i rummet og tilbage igen, mens lyset skifter flydende og får ting og skikkelser til at bevæge sig som farvede skygger. Musikerne ses som klare figurer eller mørke silhuetter, der spiller på skift og umærkeligt overtager hinandens musikalske forløb.” Sådan siger Kirsten Dehlholm, grundlægger og leder af Hotel Pro Forma. Hun har sammen med Atelier Hotel Pro Forma skabt den aktuelle forestilling.

Udgangspunktet er tre intense kammermusikværker af Debussy, skrevet i de sidste år af hans liv: Violinsonaten, cellosonaten og sonaten for fløjte, bratsch og harpe – de eneste, han nåede at fuldføre i en planlagt cyklus på seks sonater. Når musikken stopper, læser en skuespiller og en dreng op af På sporet af den tabte tid – det store romanværk om erindringens natur af Debussys samtidige, Marcel Proust.

Dehlholm fortsætter: ”Alt er til stede som noget flydende og let, poetisk og omskifteligt, æterisk og gådefuldt. Debussy var gådefuld for sin egen samtid. Med sin musik ville han give publikum en sanselig oplevelse, og han tegnede med sine fintmærkende sansninger og musikalske rumlighed en epokes signatur. Skygger og skikkelser afspejler denne ambition om at skabe en musikalsk, poetisk prosa uden rytme og uden rim, smidig og stærk nok til at føje sig efter sjælens lyriske bevægelse og bevidsthedens bølgende spring. Debussy og Proust mødes i dette åndelige rum af tekst, lyd og indfarvninger, i forestillingens varierende mønstre, i et kunstnerisk fletværk af former og figurer.”

Ellen Hillingsø – oplæsning
Toke Bjarke – oplæsning

ATELIER HOTEL PRO FORMA
Kirsten Dehlholm – koncept, instruktion
Morten Svenstrup, Kristian Hverring, Kirsten Dehlholm - musikalsk dramaturgi
Beatrice Rocchi, Jesper Kongshaug – lys
Kristian Hverring – lyd
Anne Mette Fisker Langkjer, Lisa Saraceni – rum, scenografi
Siri Vilbøl – kostumer

Nanna Abell, Andreas Rasmussen - duft

STORSTRØMS KAMMERENSEMBLE
Piotr Zelazny  – violin
Svend Melbye – fløjte
Mette Franck – harpe
Jakob West – klaver
Stéphane Tran Ngoc – violin
Miranda Harding – cello

MADAME CLAUDE & FRIENDS
Ida Speyer Grøn – violin
Pia Kaufmanas – fløjte
Nina Schlemm – harpe
Ida Andersson – klaver (cellosonate)
Laurits Dragsted – klaver (violinsonate)
Sigrid Kongshøj-Munch – violin
Iiris Tötterström – cello


 

Program

ATELIER HOTEL PRO FORMA:
Skygger og skikkelser
– uropførelse – bestilling af Athelas New Music Festival
Koncept og instruktion: KIRSTEN DEHLHOLM efter et oplæg af Anders Beyer

Musik: CLAUDE DEBUSSY (1864-1918):
Sonate for cello og klaver (1915)
Sonata for flute, viola and harp (1915)
Sonata for violin and piano (1916–1917)


Tekst fra MARCEL PROUST (1871-1922): På sporet af den tabte tid (1913-1927)

Torsdag den 24. maj kl. 22:30, Festivalcafé

Glemslens territorier

Rolf Hind på opdagelsesrejse

Tristan Murail og Anders Brødsgaard har skabt klaverværker, som i omfang og ambitioner ikke viger tilbage fra romantikkens største.

Rolf Hind er pianist i verdensklasse. Men romantikkens greatest hits lader han andre om, for han brænder for den nye musik – og spiller den med et så overvældende teknisk mesterskab, at det fik en kritiker til at spørge: ”Hvor mange hænder er det lige, Rolf Hind har?”

Ved denne koncert spiller han to store klaverværker, som begge er ambitiøse afsøgninger af klaverets uudtømmelige klangmuligheder.

For Tristan Murail er musik ikke mindst en udforskning af lydens fysiske egenskaber og muligheder – han er en af spektralmusikkens centrale repræsentanter. I Territoires de l'oubli lader Murail pianisten gå på opdagelse i klaverets resonanser. Sostenutopedalen holdes konstant nede, og det ses næsten som et nødvendigt onde, at klaverets hamre skal ramme strengene for at fremkalde tonerne – som ”arvæv” i værkets continuum af resonanser, siger han. Både i tyste og voldsomme passager er det tonernes svævende efterklang, der er værkets omdrejningspunkt.

Titlen på Anders Brødsgaards store klaversuite er et latinsk palindrom – en sætning, der kan læses forfra og bagfra. In girum imus nocte et consumimur igni betyder ”Vi kredser i natten og fortæres af ild”. Ligesom titlen er værkets syv satser på en gang konstrueret ud fra sindrige systemer og præget af intense poetiske stemninger. Undervejs sendes der hilsener til bl.a. Scriabin, Debussy og Messiaen, og komponistens far mindes i tredjesatsens Requiem. De øvrige satser har titlerne Joker, Attacca, PyroMania, Bacchanal, 7-9-13 og Hymn.

Rolf Hind – klaver

Program

TRISTAN MURAIL (f. 1947): Territoires de l'Oubli (1977)
ANDERS BRØDSGAARD (f. 1955): In girum imus nocte et consumimur igni (1990-94)

1. Bacchanale
2. Hymne
3. Joker
4. Pyroman
5. Attaca
6. Requiem
7. 7-9-13

Fredag den 25. maj kl. 19:00, Festivalscene

Den danske forbindelse

Fra Dowland til Nielsen

Koncerten transmitteres af DR P2 Klassisk

Per Nørgårds Borderlines er et nutidigt mesterværk. Hør den sammen med værker fra de foregående 400 års danske og internationale musikshistorie i en koncert med Stavanger Symfoniorkester og stjernedirigenten Andrew Manze.

Det er som en komponist med verdensry, at Per Nørgård kan fejre sin 80 års fødselsdag i 2012. Hans anden violinkoncert spilles her af Peter Herresthals, der om nogen er hjemme i Nørgårds krævende og givende univers.

Violinkoncerten har titlen Borderlines, fordi solisten befinder sig i et grænseland mellem to radikalt forskellige tonerækker: den velkendte skala med 7 heltoner og 12 halvtoner – og så mikrotonernes anderledes lydunivers, ifølge Nørgård ”så fremmedartet for øret som månens bagside er fremmed for øjet ... I disse farefulde omgivelser udfolder sig tre satser – den første er rastløst søgende, den anden er indadvendt lyttende, og den tredje bevæger sig fremad med stor kraft.” Men koncerten er samtidig en udforskning af grænser i det hele taget, siger Nørgård: ”Der er naturlige grænser: floder, bjerge og have – og så er der de menneskeskabte grænser ... selv om disse kan siges at være illusoriske, har de ofte en markant indvirkning på individers liv.”

Også de øvrige værker på programmet minder os om, at dansk musik også altid har været international: Det gælder naturligvis Carl Nielsen, et af Nørgårds forbilleder, hvis Lille suite for strygere blev skrevet allerede i 1888, da Nielsen var 23.

Men det gælder også engelske John Dowland og tyske Buxtehude, som begge havde tilknytning til Danmark. Barokkomponisten Dietrich Buxtehude var egentlig dansk og havde sin barndom og sit første organistembede i Helsingør, før han søgte tjeneste i Lübeck. Og John Dowland tjente hos Christian IV i otte år, hvor han bl.a. sad i Rosenborgs kælder og spillede lutmusik, som nåede kongen gennem sindrigt udtænkte lydskakter.

Andrew Manze har transskriberet Buxtehudes Klaglied og to stykker af Dowland for orkester. Dowlands melankolske titler kan oversættes Fortids tårer og Altid Dowland, altid sorgfuld.

Stavanger Symfoniorkester
Peter Herresthal – violin
Andrew Manze – dirigent

Koncerten støttes af Den Kongelige Norske Ambassade.

Koncerten kan efterfølgende høres på dr.dk/lyttilnyt

Program

JOHN DOWLAND (1563-1626)/ Arr. ANDREW MANZE (f. 1965): Pavan: Lachrimae Antiquae
Pavan: Semper Dowland semper dolens
PER NØRGÅRD (b. 1932): Borderlines – violinkoncert nr. 2.
CARL NIELSEN (1865-1931): Lille Suite for Strygere Op. 1 (1888)
DIETRICH BUXTEHUDE (1637-1707)/ Arr. ANDREW MANZE: Klaglied

Fredag den 25. maj kl. 20:00, Festivalcafé

Reception for Nørgård

Hyldest til den store komponist

Per Nørgård er en af Danmarks største komponister nogensinde og har for længst vundet verdensry.

2012 er året, hvor han fylder 80 – den 13. juli – og det bliver fejret og sætter sit præg på det danske musikliv året igennem. Under festivalen er der mulighed for at høre Nørgårds violinkoncert Borderlines og hans cellokoncert Momentum.

I samarbejde med Edition Wilhelm Hansen holder Athelas New Music Festival 2012 reception til ære for Per Nørgård.

Fredag den 25. maj kl. 21:00, Festivalscene

Strygere i fokus

Tour de force med JACK Quartet

Koncerten transmitteres af DR P2 Klassisk

JACK Quartet spiller fem moderne kvartetter med knivskarp præcision og glødende engagement.

Frygtløshed er er et ord, kritikere ofte har hæftet på JACK Quartet – måske ikke lige det, man ellers forbinder med en strygekvartet. Men JACK Quartet spiller det nye og teknisk vanskelige repertoire med en rasende energi og ubesværet virtuositet, der får musikken til at gå lige ind hos tilhørerne.

Jexper Holmens Intend er skrevet for elektrisk forstærket og forvrænget strygekvartet. Musikerne spiller i instrumenternes ekstreme registre – de højeste og dybeste toner, det overhovedet er muligt at spille – så musikken udtrykker kamp og ekstase og ”brænder gennem instrumenternes overflade,” som komponisten udtrykker det.

For Allain Gaussin er det at komponere en udforskning af musikkens formelle aspekter, men samtidig en opdagelsesrejse i selvet og fantasien. Således udforsker Chakra på en gang strygernes tekniske muligheder og menneskesindet – Chakra er den hinduistiske og buddhistiske betegnelse for menneskets åndelige energisystem.

Også Joël-François Durands strygekvartet kan opleves som en rejse. Det er blevet sagt om Durands musik, at den er som en indvielse af tilhøreren, der føres gennem landskaber med skiftende grader af lys og skygge mod et ukendt mål. Det er musik med intense lyriske stemninger.

Simon Steen-Andersens anden strygekvartet er skrevet specielt til JACK Quartet og til denne koncert. Steen-Andersen, der er bosat i Berlin, kombinerer vidt forskellige impulser i sin musik, fra europæisk modernisme til kinesisk folkemusik og musikteater – men fælles for hans værker er det kompromisløst moderne udtryk.

Tétras af Iannis Xenakis hører til JACK Quartets kernerepertoire. Xenakis var en af hovedpersonerne i det 20. århundredes avantgarde – bl.a. som pioner inden for den elektroniske musik og pga. sin anvendelse af matematiske systemer i musikken. Hans strygekvartet er kraftfuld og koncentreret – tætvævede lydflader afvekslende med svimlende glissandi. Tétras er det græske ord for tallet fire – men det er, som om strygekvartettens fire stemmer her bliver til en.

JACK Quartet (USA)

Christopher Otto – violin
Ari Streisfeld– violin
John Pickford Richards – bratsch
Kevin McFarland – cello

 

Program

JEXPER HOLMEN (f. 1971): Intend (2000/2002)

ALLAIN GAUSSIN (f. 1943): Chakra (1984)

JOËL-FRANÇOIS DURAND (f. 1954): String Quartet (2005)

SIMON STEEN-ANDERSEN (f. 1976): Strygekvartet #2 – (for strygere med præparerede og forstærkede buer – bestilling af Athelas New Music Festival og Wittener Tage für neue Kammermusik. Med støtte fra Statens Kunstfond - uropførelse

IANNIS XENAKIS (1922-2001): Tétras (1983)

Fredag den 25. maj kl. 22:30, Festivalscenens foyer

Faire la fête

Festivalafslutning med maner

En uge med højdepunkter fra den nye franske og danske musik – og med afstikkere til 150-års-fødselaren Debussy og hans samtidige, som alt det nye bygger videre på.

Der er noget at fejre, noget godt at se tilbage på – så selvfølgelig holder baren længe åbent efter sidste koncert til tonerne af DJ Oliver Hoiness.