ATHELAS (Republique Festivalscene - direkte i P2)

Jyllands Posten (DK), 29/05/2011

Af CHRISTINE CHRISTIANSEN

5 ud af 6 stjerner

Athelas åbnede årets ambitiøse ny musik-festival med genialt og nærværende musikteater om hverdagen under Anden Verdenskrig.
ATHELAS SINFONIETTA COPENHAGEN
Concerto Copenhagen
Hanne Fischer, mezzosopran
Pierre-André Valade, dirigent
Lørdag aften
Koncerten markerede den officielle åbning af Athelas New Music Festival 2011, som fortsætter med koncerter hver aften frem til og med lørdag den 4. juni. Se hele programmet på www.anmf.dk

Hvad ved vi, der aldrig har oplevet en krig tæt på, egentlig om, hvordan det er?
Hver dag bombarderes vi i medierne med grufulde billeder fra verdens brændpunkter, men hverdagen, der under en krig gennemsyres af paranoia, krybende angst, restriktioner og rationeringer, kender vi vesterlændinge næppe meget til.

Tankevækkende åbningskoncert
Det råder den tyske komponist og teaterinstruktør Heiner Goebbels (f. 1952) bod på i værket ”Songs of Wars I Have Seen”. Værket var det stemningsfulde og tankevækkende indslag ved lørdagens officielle åbning af Athelas Sinfoniettas festival for ny musik, som kulturminister Per Stig Møller skød i gang med en kort åbningstale.
Goebbels skrev værket til London Sinfonietta tilbage i 2007 og tager afsæt i et udpluk af den amerikanske digter Gertrude Steins poetiske tekster fra bogen ”Wars I Have Seen”.
Hun gengiver heri sine indtryk fra tyskernes besættelse under Anden Verdenskrig af Frankrig, hvor hun boede, og lader forskellige karakterer beskrive dagligdags situationer. Vi hører fx venindens, naboens, politibetjentens - og sågar en hunds - stemmer i de små, pudsige monologer.

Autentisk iscenesættelse
Også Goebbels' musikalske iscenesættelse er autentisk: I et interiør, der afspejler en dagligstue med kitchede lamper sad de kvindelige musikere: Strygere, harpe, træblæsere. Mændene, som i bedste kønsrollestereotype stil betjente slagtøj og messinginstrumenter, var linet op bagerst på scenen.
Kvinderne reciterede på skift teksterne, mens de spillede. Musikken var en homogen collage af barokke dansesatser - spillet på originale instrumenter af Concerto Copenhagens musikere - atonale motiver og jazzprægede forløb, tilsat samplede lydeffekter.
Det hele sluttede med en gennemtrængende trompetsolo, der flængede luften og blev akkompagneret af sælsomme syngeskåle, som kvinderne greb og gned på.
Mørke blev til skarpt lys, som til sidst fadede ud i takt med musikken.

Genialt, enkelt og rørende
På podiet bandt Athelas Sinfoniettas dynamiske, franske dirigent, Pierre-André Valade, de mange instrumentale og orale elementer sammen til en flydende, nærværende helhed. Musikkens improvisatoriske karakter gjorde, at det aldrig blev et problem, når en kvindelig musiker kløjedes lidt i oplæsningen af de engelske tekster. Der var plads til at gentage frasen, uden at det ødelagde timingen i musikken.
Både musikken og ordene krøb helt ind under huden. Uhygge blev afløst af humor. Hele tiden var kvindestemmerne den monotone motor, der drev værket frem. På én gang genialt, enkelt, og meget rørende.
Forinden fik vi Schönbergs gennemsigtige sinfonietta-udgave udgave af Mahlers ”Der Abschied” fra sangcyklussen ”Das Lied von der Erde”.

Mezzosopran med overskud
Mezzosopranen Hanne Fischer lagde fyldig og klangfuld vokal til de inderlige tekster om sorgen og det sidste farvel. Også her var Valade den overskudsagtige kapacitet på podiet, der med ivrige arme og krop gjorde musikken levende.
Man savner dog i Schönbergs sinfoniettaudgave substansen og klangrigdommen i Mahlers store symfoniske instrumentaludtræk. Spinkelheden i klangen blev ekstra udtalt på grund af den tørre akustik på Teater Republiques festivalscene.
Athelas New Music Festival 2011 kører hver aften den kommende uge med et hav af eksperimenterende og spektakulære ny musik-koncerter. Det er bare om at komme af sted.