Foto: Rasmus Zwicki

En lejlighedsopera

DUNCAN HOUSE

Lejlighed

1/11 2020, 13:00

Stigbordene 37, Kbh SV

Billetter

Rasmus Zwicki har skabt en opera, der går helt ind i hverdagen på publikum. Den foregår hjemme i en privat lejlighed, hvor de få publikummer er helt tæt på musikerne og sangerne, og hverdagen er helt tæt på, ja, nærmest uadskillelig fra kunsten. Teksterne stammer oprindeligt fra en opslagstavle i en opgang i Duncan House i London, hvor komponisten boede i en årrække. Sammen med fx ord skrevet på vægge er teksterne et forsøg på kommunikation mellem husets beboere. Den kommunikation bliver af Zwicki på samme tid gjort mere intim, da den nu bliver sunget tæt på et publikum, og mere almengyldig, fordi den bliver løftet væk fra den konkrete opslagstavle og ind i vores hoveder, vores hverdag, vores nærhed. En på alle måder unik oplevelse, der vil ændre sig fra opførelse til opførelse. Der er i alt fem forestillinger med musikere fra Lydenskab og Ensemble PlusMinus.

Forestillingen kan også opleves d. 30/10 kl 20.00. d. 31/10 kl. 14.00 og 17.30 og d. 1/11 kl. 15.00.

*Har du lyst til at opleve flere koncerter på årets KLANG-Festival? - så læs mere om årets “Rabatbillet” på http://klang.dk/2020/billetter/.

(Du kan også købe billetter med rabat hvis du er studerende.)

Pga. coronakrisen finder KLANG i år sted 30/10-8/11 og kan opleves på en række spillesteder i hovedstadsområdet. Læs seneste opdateringer om hvordan KLANG-Festivalen passer på dig under de nuværende coronarestrikstioner på klang.dk


Program

Rasmus Zwicki: Duncan House (2019)


Medvirkende

Rasmus Zwicki

Mark Knoop

PlusMinus

Lydenskab

Patricia Auchterlonie

Oliver Brignall

Jasper Cartwright

Janette Froud

Tom Stoddart



Program