KLANG i ALICE / Athelas Sinfonietta

Alice

8/6 2019, 17:00

Nørre Allé 7
2200 København

Billetter

Athelas Sinfonietta

Musikken ved denne koncert er skrevet af komponister med rødder langt fra Danmark. Komponisterne er Karim Haddad, der er opvokset i Libanon og bosat i Paris; af japanske Yukiko Watanabe, der bl.a. er uddannet i Tyskland og af egyptiske Ahmed Madkour.

Madkour Beskriver sit værk Taharqa – The Nubian Pharoh som et sammenspil mellem tonalitet og atonalitet, hvor han benytter sig af skalaer af mange forskellige slag: Durskalaer, octatone skalaer og skalaer bygget på tetrachorder fra den arabiske musik. Titlen og inspirationen kommer fra den faraoen Taharqa, fra Egyptens 25. dynasti, som kæmpede mod assyrerne og som stod bag en række templebygninger og en pyramide i Napatan regionen.

Watanabes værk Aqua Houses er inspireret af en type bygninger ”Danchi”, som blev bygget op i Japan i 1950’erne og frem. Komponisten kom til at tænke på disse lejlighedskomplekser, da hun besøgte Kairo første gang, og så hvordan høje, moderne bygninger stod ved siden af den gamle by. Dette var udgangspunktet for hendes imaginære rejse i musikken.

Krystalgrå himle er en mulig oversættelse af titlen på Haddads værk fra 1992, Det kunne også være Grå krystalhimle måske? Værket har været opført en del gange siden det blev komponeret for 27 år siden, på et tidspunkt, hvor Haddad efter sin uddannelse i Paris bl.a. deltog i feriekurserne i Darmstadt.

KLANG i Alice

Musik er det universelle sprog, musikkens sprog har ingen grænser – de åbenlyse klicheer står i kø, og vi ved godt, at de ikke er helt rigtige. Selvfølgelig er musikken forskellig jorden over, selvfølgelig er musikkulturerne og måderne vi lytter til musik helt forskellige. En ting er dog fælles for os alle sammen: vi laver alle musik. I KLANG i Alice tager KLANG Festival sammen med bl.a. Athelas Sinfonietta et skridt ud i verden, for at møde nogle af de andre måder den nye musik lyder på uden for den lille vestlige kulturkreds. Derfor er festivalen til disse koncerter også rykket til spillestedet Alice, der huser verdensmusikken i alle dens mangfoldigheder.


Program

Ahmed Madkour: Taharqa the Nubian Pharao
Karim Haddad: Des ciels gris de cristal
Yukiko Watanabe: Aqua-Houses

Koncerten er del af Manassatsamarbejdet - et samarbejde mellem KLANG, Athelas og Cairo Contamporary Music Days. Manassat er bl.a. støttet af Arab Fund for Arts and Culture


Medvirkende

Athelas Sinfonietta



Program