Kvindelige komponister fra mellemøsten

KLANG i ALICE / Amazonekvartetten

Alice

8/6 2019, 18:30

Nørre Allé 7
2200 København

Billetter

Amazonekvartetten

Der er ikke mange kvindelige komponister i mellemøsten, men de eksisterer. I denne koncert vil Amazone Kvartetten sætte fokus på deres musik. Besætningen er sang, fløjte, cello og klaver.

Bushra El-Turk er repræsenteret med to værker på denne koncert, og det i første – der er for fløjte og klaver – har den engelske undertitel ( … Speech broke down). Undertitlen kommer fra et digt af Ahmed Shakwi, et kærlighedsdigt til byen Zahle i Libanon: ”… I didn’t know the feeling of hugging in love until I embraced you and speech broke down and my eyes spoke to your eyes in the language of love and I became drunk with the wine of your lips …”

Det andet værk ved koncerten er Marionette for samme besætning, og ifølge komponisten er der tale om en marionetdukke, der bider sine snore over og kæmper mod alle begrænsninger, om de så kommer fra samfundet, fra religiøse autoriteter eller andre, der presser sig på for at kontrollere ham.

Rojin Sharafis værk er for klavertrio. Komponisten har base i Wien og arbejder med Sound art og akustisk og elektronisk musik og hun er inspireret af alt fra heavy metal til folkesange fra sit hjemland Iran.

Blank blank blank er et tidligt værk af den tyrkiske komponist Zeynep Gedizlioglu, der er bosiddende i Berlin. Det er for solostemme og blev uropført i Saarbrücken.

KLANG i ALICE

Musik er det universelle sprog, musikkens sprog har ingen grænser – de åbenlyse klicheer står i kø, og vi ved godt, at de ikke er helt rigtige. Selvfølgelig er musikken forskellig jorden over, selvfølgelig er musikkulturerne og måderne vi lytter til musik helt forskellige. En ting er dog fælles for os alle sammen: vi laver alle musik. I KLANG i Alice tager KLANG Festival sammen med bl.a. Athelas Sinfonietta et skridt ud i verden, for at møde nogle af de andre måder den nye musik lyder på uden for den lille vestlige kulturkreds. Derfor er festivalen til disse koncerter også rykket til spillestedet Alice, der huser verdensmusikken i alle dens mangfoldigheder.


Program

Middle Eastern Interpretation I

Bushra al Turk: Ta’attalat loughatul kalam

Rojin Sharafi: Defamiliarizing the defamiliaration

Zeynep Gedizlioglu: Blank, blank, blank

Bushra al Turk: Marionette

Middle Eastern Interpretation II


Medvirkende

Amazonekvartetten



Program