Verdensklasse fra Berlin

ENSEMBLE MOSAIK

Koncertkirken

6/6 2019, 20:00

Blågårds Pl. 6A
2200 København

Billetter

Ensemble Mosaik byder på en rundrejse i ny musik fra de seneste år, hvor fokus er på elektronik, dimser, lys, rytmisk drive og støjklange. Svenske Johan Svenssons Amperian Loops 3 er stramme forløb for akustiske instrumenter og elektronik.

Kaj Duncan Davids værker med titlen Micro 1-4 er bestilt af Ensemble Mosaik og kaldes af komponisten audiovisuelle miniaturemellemspil.

Rdja betyder rust og er titlen på Djordjevics ensembleværk, der efter uropførelsen fik en begejstret anmelder til at beskrive musikken: ”Stykket er en opulent instrumenteret korrosionsproces”. Inspirationen fra rust, der farver og forandrer den oprindelige hårde form til noget skørt og sart, præger klang, form og tidsopfattelse i værket.

Koncertens uropførelse er af Eizirik og er en del af hans serie af værker for instrumenter og 'found objects' med titlen Junkyard Piece. Ud over uropførelsen af Junkyard Piece III kommer også et af de tidligere værker i serien: Junkyard Piece I.


Program

Johan Svensson: Amperian loops 3
Kaj Duncan David: micro .· micro
Milica Djordjevic: Rdja
Kaj Duncan David: micro .·:: micro .:·.:
Ricardo Eizirik: Junkyard Piece I + III UROPFØRELSE


Medvirkende

Ensemble Mosaik

Christoph Breidler



Program