...om ny musik til børn og unge

KLANG i KUBE /
MUSIKSNAK

KU.BE

3/6 2018, 15:00

Dirch Passers Allé 4
2000 Frederiksberg

Gratis entre

MUSIKSNAK - ny musik til børn og unge

I forlængelse af koncerten "Unge solister", hvor musikskoleelever  har opført stykker af helt nyskrevet musik, modererer Østen Mikal Ore en MUSIKSNAK med udgangspunkt i emnet ny musik skrevet til børn og unge.

Her vil både solisterne fra koncerten, publikum og komponister deltage i diskussionen om, hvad eleverne kan få ud af at høre og spille den ny musik og om hvilke tanker komponisterne har haft i arbejdet med stykkerne. Der lægges op til, at elever og komponister får mulighed for en inspirerende dialog omkring musikken og fremførelserne.

Snakken er åben for alle interesserede.

KLANG i KUBE

Søndag d. 3. juni indeholder to festivaler i festivalen. Den ene er for de voksne, der trænger til at få åbnet nysgerrige ører – og øjne – med grænsekrydsende, eksotisk, larmende og eftertænksom musik og installationskunst; den foregår i Koncertkirken. Den anden minifestival er slet ikke så mini endda. Det er KLANG i KUBE, der finder sted på Frederiksberg. Her er musikken skrevet af, bliver spillet af og lyttet til af et meget yngre segment af befolkningen. KLANG i KUBE er KLANGs festival for børn og ny musik, hvor der hele dagen vil være tilbud til alle børn fra de helt små til de næsten voksne. Der er koncerter med bl.a. unge musikere fra Frederiksbergs Musikhøjskole, Det Danske Suzukiinstitut og Hvidovre Musikskole. Der er opera for de helt små; det er norske Dieserud/Lindgrens Dragon Zoo. Og så er der workshops og minikoncerter i et samarbejde mellem KLANG og musikforlaget Edition S.

Festivalen i festivalen - KLANG i KUBE - er for andet år en del af KLANGs mangeårige arbejde med at formidle samtidsmusikken til unge udøvere og det unge publikum

MUSIKSNAK - ny musik til børn og unge præsenteres i samarbejde med Edition-S


Medvirkende

Østen Mikal Ore



Program