Stor åbningskoncert i Den Sorte Diamant

ÅBNINGSKONCERT /
ATHELAS SINFONIETTA COPENHAGEN

Den Sorte Diamant

29/5 2018, 20:00

Søren Kierkegaards Plads 1
1221 København K

Billetter

Athelas Sinfonietta åbner KLANG festival 2018 med en uropførelse, en klassiker og to værker af markante komponister oven i hatten.

Uropførelsen er et nyt værk af danske Morten Ladehoff, der før har ramt sit publikum med kantede, energiske værker med en ikke uvæsentlig humoristisk komponent.

Den brasilianske komponist Ricardo S. Eizirik – der også har boet og studeret i Sverige, Schweiz og Østrig – har ladet sig inspirere af den tyske filminstruktør Fritz Lang og hans epokegørende Science Fiction-film Metropolis, hvor Den Store Maskine pludselig får dæmonisk karakter og bliver til Moloch, der modtager menneskeofre. Undervejs i værket citeres musikken fra den berømte film.

Sarah Nemtsovs musik er levende og klangligt fuld af flygtige figurer og sitrende væsner. Hun har komponeret siden hun var barn og har en imponerende værkrække bag sig, der inkluderer adskillige sceneværker og en lang række ensembleværker.

Monadologie er titlen på en række værker af den østrigske komponist Bernhard Lang. Ordet kommer fra filosoffen Leibnitz og den Anton, der hentydes til i titlen på værket er Anton Webern, og helt specifikt er det Weberns Symfoni op. 21, der har været Langs fokuspunkt, selvom Weberns værk er langt kortere end Langs Monadologie.

 


Program

Morten Ladehoff: *Automateria  UROPFØRELSE
Ricardo S. Eizirik: moloch machine, 1927 (in two parts)
Sarah Nemtsov: Luftmacumba / Rio
----
Bernhard Lang:  Monadologie XI ”for Anton” – 2. Kammersymphonie

 

*Værket er støttet af Statens Kunstfond
Athelas er støttet af Statens Kunstfond

https://www.kunst.dk/fileadmin/_kunst2011/user_upload/Billeder/Logoer/Kunstfonden_LOGO_small.png


Medvirkende

Athelas Sinfonietta Copenhagen

Pierre-André Valade



Program