Animeret musikfilm og portræt af Axel Borup Jørgensen

KLANG i CINEMATEKET /
FILM: "Marin" og "Axel"

Cinemateket

1/6 2018, 17:00

Gothersgade 55
1123 København

Billetter

DAGSBILLET MED RABAT: Køber du billetter til alle dagens fire forestillinger i Cinemateket, får du den sidste gratis – samlet pris 190 kr. Tilbuddet gælder fra nu af og kun ved personlig henvendelse i Cinematekets billetsalg.

KLANG i CINEMATEKET

I en hel dag interagerer musikfestivalen KLANG med levende billeder til en række koncerter i Cinemateket. På forskellig vis spejler billedmedie og musik hinanden, bl.a. med helt nye værker skrevet til en specifik filmsekvens i Talkshowkoncert og med en film lavet til et orkesterværk, og en film om det samme orkesterværk og dets komponist. Ved at opleve hele KLANG i CINEMATEKET kommer man til at dykke ned i samspillet mellem nykomponeret musik og levende billeder på mange forskellige måder.

 

FILM: "MARIN" og "AXEL"

Axel Borup-Jørgensen komponerede Marin over en længere årrække og værket blev uropført i 1970 og er siden kun blevet spillet og indspillet ganske få gange. Det er et enormt værk, og det er krævende for et orkester. Det er også et af de største mesterværker indenfor dansk orkesterlitteratur. Man vågner som lytter op på bunden af det dybe, dybe hav. Der er mørkt og væsnerne hernede er enorme. Det er kæmpeblæksprutter, gigantiske hvaler og mørke, mørke, mørke. Tyngden af vandet, det enorme tryk gør enhver bevægelse til en kamp. Først henad 8-10 minutter inde i værket bevæger musikken sig opad. Først gennem skærende hvide klange af tomt vand – og så op til et væld af bevægelse.

I forbindelse med en nyindspilning af Marin med DR Symfoniorkester og dirigenten Thomas Søndergård til OUR Recordings skabte Lückow Film en animeret vision af musikken, som vises ved denne lejlighed. Der ud over vises en portrætfilm om Axel Borup Jørgensen.

Filmene varer tilsammen ca. 60 min.


Program

Film: Marin, en animeret fantasi
Film: Axel, en portrætfilm
 


Medvirkende



Program